Generalforsamling 22. maj 2022

Kære venner

Velkommen til GF, velkommen tilbage og velkommen tilbage til et liv uden coronapas og mundbind. Lad os håbe, vi er færdige med den slags!

Men vi er gået fra en krisetid til en krigstid. Helt bogstaveligt. Regeringen afskaffede Covid tilbage i februar. Så gik der fem minutter, og så gik Rusland ind i Ukraine.
Jeg stod i Århus den dag og skulle være med til at åbne en klimakonference, men de tilstedeværende var helt blanke i øjnene. Vi vidste alle, hvad det ville komme til at betyde. Selvfølgelig er det værst for dem, der blev tvunget til at flygte, og dem der ville miste deres liv eller kære. Men vi vidste også, verden ville fortsætte med at være i undtagelsestilstand.

Når jeg kigger mig omkring, både indad i vores eget hus i sekretariatet og ud blandt de huse, vi har vores daglige gang i, oplever jeg, at folk er ved at være godt slidt.
Slidt af at være i konstant alarmberedskab og konstant krisehåndtering. Selvom covid er afskaffet, og alle restriktioner og hjælpepakker er blevet ophævet, oplever teatrene, at publikum ikke følger med. Der bliver ganske enkelt ikke solgt så mange billetter som før. Samtidig oplever vi en ketchupeffekt af forestillinger, der var lukket ned under corona, men som rammer markedet nu. Det skaber en perfekt storm af udfordringer, som presser både teatre og jer medlemmer.
Det har fået nogen til mene, at vi skal sænke overenskomstkravene og gøre det nemmere (altså billigere) at lave scenekunst. Men det bliver ikke på min vagt!
Det er sgu ikke jer medlemmer, der skal have endnu ringere vilkår at leve under. Det er ikke jer medlemmer, der skal betale for, at andre kan udleve deres drømme.

En af grundene til, at vores medlemmer kom igennem coronakrisen og nedlukningen, er netop overenskomsterne, der garanterer vores løn. Dertil kom et stærkt samarbejde med Dansk Teater, der var med til at sikre et liv på den anden side af krisen.
I stedet for at sælge ud af overenskomsten, skal vi i stedet turde spørge: Skal man overhovedet kunne producere, hvis man ikke kan eller vil tilbyde ordentlige vilkår til dem, der skal levere indholdet?
Selvfølgelig ikke!
Hvis vi ikke kan finde en løsning på at målrette midlerne fra Kulturministeriet bedre, så må en løsning være at samle støtten på færre hænder.

En anden konflikt, der er lige nu raser på vores egne breddegrader, er den med TV2. I januar var mange af jer inde på forbundet for at stemme ja til den nye overenskomst med producentforeningen. Og tak for det!
Det er en historisk overenskomst, som sikrer os rettigheder vedrørende streaming. Aftalen er epokegørende, fordi det ikke er set før i verden, at kunstnerne har lavet en samlet aftale om rettighedsbetaling med producenterne.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen lovede vi Producentforeningen at holde lav profil, indtil de havde tjekket aftalen af med baglandet. TV2 nikkede ja – de havde jo ligefrem selv bedt vi parter om at lave aftalen.  
Alt var altså godt – og vi lod champagnepropperne springe. Men før glasset var tomt, vendte TV2 180 grader og mener nu pludselig, at aftalen er for dyr.
Og så blev jeg dæleme sur!
Først stopper TV2 al udvikling af ny drama, dernæst intimiderer de forfatterne, instruktørerne og producenter ved at true dem på deres eksistens. De er nogle røvhuller, for at sige det rent ud.
De sætter hele vores rettighedssystem under pres, for hvad der reelt er 17 millioner kroner. 17 millioner for at have rettighederne til et helt års produktioner i 10 år – det er jo ingenting.
Slet ikke når vi kan se i deres regnskaber, at de har et overskud på over en kvart milliard om året. Og slet ikke, når deres egen formand går ud og siger, at de slet ikke ved, hvad de skal bruge alle deres penge på. Lad mig komme med et forslag: Hvad med at bruge dem på at betale for det arbejde, vi udfører for dem?
TV2’s ledelse har gang på gang vist, at de ikke tager ansvaret som public service-spiller seriøst. TV2 er ikke længere en begynderkanal, der kan chikanere praktikanterne og forhandle sig til gunstig rettighedsbetaling for deres streamingtjeneste, der engang hed Sputnik.
Men i stedet for at stå ved deres ansvar, har de fundet værktøjskassen med bøllemetoder frem! De tager os som gidsler, og den holdning står jeg ved! Og vi giver os ikke! Om det så ender med sort skærm på TV2 - men så langt tror jeg nu ikke det kommer.

Nogle af jer tænker måske ‘Hvad kommer det vores gruppe ved?’. Men uanset hvilken gruppe du tilhører, og uanset at du end ikke har optrådt på tv eller film i 10 sekunder, så er FX Studio, Hjælpefonden, produktionsstøtte og mange af de aktiviteter vi støtter økonomisk og bakker op om, netop baseret på rettighedsmidler.

Vores danske system, hvor løn og rettigheder hænger sammen, er i øvrigt unikt. Og vi har tal, der viser, at mange af jer der laver tv og film henter 15-20 % af jeres årsindtægt fra Filmex og rettigheder. Derfor er det system ekstremt vigtigt for os, og derfor fylder det så meget i vores hverdag i ledelsen, bestyrelsen og sekretariatet.
Vores fornemste opgave er nemlig at sikre jeres løn og ansættelsesforhold. Derfor kommer vi til at dø med støvlerne på i denne her sag. Vi giver os ikke!

Nå, heldigvis det er ikke lutter dårlige nyheder og krigsretorik herfra…

Vi skal tale om L205. Ja, det lyder muligvis som en ubådsfilm fra 2. Verdenskrig, der ligger ovre på Filmstriben, godt gemt et sted mellem John Dillermand og Ingrid & Lillebror. Men det er faktisk en stor og kæmpegod nyhed, for det er det navn, der dækker over moderniseringen af Ophavsretsloven.
Det er nemlig den lov, der sikrer de rettighedsindtægter i Copydan Verdens-tv, som er så vigtige for os. Og det er den lov, der også skal sørge for, at der gælder de samme regler på nettet som i den virkelige verden. Det var et stort og krævende lobbyarbejde, der kulminerede med vedtagelsen i Folketinget.

En anden succes i det forgangne år kom, da vores egen Ironside og stjerneadvokat, Kim Hansen, vandt en retssag på vegne af et medlem om kreditering på film.
Dommen er vigtig for os alle sammen, da den slår fast, at en korrekt kreditering er essentiel for den ‘reach’, du kan få på dit talent og dit arbejde. Dermed har du også krav på en ordentlig godtgørelse, hvis krediteringen ikke er korrekt.
Jeg havde fornøjelsen af at opleve Kim og medlemmet live i Landsretten, og jeg må sige, at jeg er pavestolt. Både af det mod medlemmet udviste, og den dygtighed som Kim førte sagen med. Godt gået!

Nærmest samtidig med retssagen lancerede vi kampagnen ‘Stregen i sandet’. Kampagnen oplyser om og guider til, hvordan vi i branchen gør op med og navigerer i den grænseoverskridende adfærd, som vi har haft og stadig har.
Jeg er personlig stolt af den kampagne, fordi det er en enig og samlet branche, der er gået sammen om projektet. Alle fra de mindste fagforeninger til de store arbejdsgivere som Producentforeningen og Dansk Teater. Kæmpe tak til alle partnere i det projekt!
Men jeg er allermest stolt, fordi jeg kan se, at kampagnen virker.
Skeletterne vælter ud af skabene i de fleste brancher, men vi er faktisk ‘firstmovers’ i forhold til at anerkende problemerne og gøre noget ved dem. Det betyder ikke, at vi har løst udfordringerne, men vi er allerede nu ved at ændre kulturen i vores branche.
Det bedste (eller værste, om man vil) var sagen om Lasse Handberg, der blev udnævnt til PUS under Statens Kunstfond. Der gik ikke 20 minutter, før opkaldene om hans historik væltede ind.
Vi kontaktede kulturministeren, som prompte tog ham af plakaten. For 5 år siden havde folk ikke ringet ind. For 5 år siden havde kulturministeren ikke reageret. Det er for mig et tydeligt tegn på en kulturforandring. Et bevis på, at vi er ved at gøre op med tavshedskulturen i vores branche.
Men grænseoverskridende adfærd er ikke det eneste, vi skal have afskaffet. VI skal også uligelønnen til livs. Derfor, har vi bestilt nogle undersøgelser, der skal kortlægge, hvorfor vi har så store lønforskelle mellem mænd og kvinder i vores branche. For når vi forstår hvorfor, kan vi også gøre noget ved det!

En anden sag, der har fyldt meget, er momssagen. Desværre kom der en EU-dom, som handlede om moms på rettigheder. Det betød, at nogle snedige politikere så deres snit til at implementere det herhjemme, selv om alle kyndige på området vurderede, at det ikke var nødvendigt. Men staten mangler 215 mio. kr. om året til at indlogering af fanger i Kosovo, og så var det jo nemt at tænke, at man lige kunne hente dem hos os kunstnere.
I første omgang lykkedes det os at friholde kunstnerne personligt, for det ville have betydet noget astronomisk bøvl, men omvendt risikerer forvaltningsorganisationer som Filmex at blive ramt.
Heldigvis stillede Konservative sig før weekenden på fornuftens side sammen med Enhedslisten og Venstre og sagde, at de vil stemme imod forslaget, men jeg holder vejret lidt endnu, indtil alle behandlinger og afstemninger overstået.
Og jeg kan love jer, at vi kommer til at kæmpe til det sidste for, at det ikke kommer til at koste på vores bundlinjen. Men hey, hvis loven alligevel bliver vedtaget, kan vi måske afsone momsgælden i de fængsler i Kosovo, som vi har været med til at finansiere....

I det kommende år kommer vi til at kigge på vores pensionsaftale. Den skal genforhandles, og vi planlægger at sætte en mægler på – og måske også sætte aftalen i udbud. Personligt er jeg meget tilfreds med vores samarbejde med PFA, og jeg synes, de forbedringer, der er kommet over de senere år, har været markante. Ved du for eksempel, at du nu kan gøre din pensionsaftale med grøn, ved at sætte din opsparing i KlimaPlus? Det er en klar forbedring.

Derudover kunne jeg tale i timevis om bestyrelsens nye strategi, og hvad de pålægger os i ledelsen at arbejde for de næste 3 år. Tænk bare på vores internationale samarbejde, overenskomstarbejdet med Dansk Teater og meget mere. Men jeg kan jo ikke løbe fra elefanten i rummet…

Jeg vil gerne bede AK og Kim om at komme herop til mig.

Som I ved, stopper AK efter 9 år som sekretariatschef i forbundet. Rigtigt mange af jeg har været i kontakt med hende og ved, hvor afgørende hun har været for moderniseringen af forbundet.
Hun har siddet med dansere om aftenen og spist pizza og faciliteret ‘hvad-er-du-værd-møder’. Hun har haft ansvaret for de største beslutninger, der vedrører Filmex og rettighedshavernes interesser. Så det er ingen hemmelighed, at jeg ret meget følte, at jeg stod i korte bukser i januarkulden, da jeg fik at vide, at du gerne ville prøve noget nyt.

Det var både stort og svært, da jeg startede som formand. Jeg var ikke i tvivl om mit politiske kompas, men hvis du ikke havde været der og havde hjulpet mig med at navigere, så var jeg sgu nok kæntret eller sejlet til verdens ende.
Jeg forsøgte at lave en flad ledelsesstruktur i direktionen med dig, Kim og jeg selv. Det var en erkendelse af, at opgaverne var flere og mere komplicerede, end de havde været tidligere. Og en erkendelse af, det ville være torskedumt ikke at lade dig og Kim frisvømme med de kompetencer, I har.
Den gammeldags hierarkiske ledelsesstruktur er blevet håbløst umoderne, og vi ser også, at de foreninger og firmaer, der stadig kører efter ‘my way or the highway-metoden’ hænger lidt bagefter. Jeg synes, samarbejdet og resultaterne har være fantastiske! Streaming-aftalen. Overenskomsten med DR. Og en stor respekt fra vores internationale samarbejdspartnere. Det er faktisk lykkedes os at blive limen i en branche, som har været meget fragmentarisk.

AK og jeg havde snakket om, at vi faktisk var bekymret for, hvor længe vi nu kunne holde på Kim, for vi vidste, at andre folk havde været ude med snøren. Vi ved sgu godt, hvor dygtig du er, og hvis fortjeneste bl.a. den nye streamingaftale er.
Min første reaktion var, at jeg håbede, vi kunne overtale Kim til at blive. Jeg kunne slet ikke overskue på Forbundets vegne, hvis vi skulle sige farvel til jer begge og dække det tab, det ville være. Heldigvis sagde du ja til at overtage stafetten og blive direktør for vores forbund.
Og det at vi nu hyrer dig som direktør, det er bestyrelsens beslutning. Vi vil give dig de bredeste skuldre, når du skal ud i byen og ud i en endnu mere globaliseret verden. Vi har godt se de dyre advokater blive fløjet ind på businessclass iført Louboutin-hæle eller skræddersyede jakkesæt. Det er en verden, som ikke helt ved, hvad en sekretariatschef er.
Så titlen giver dig også den rang, du har. Vi er direktionen. Sammen! Og det glæder jeg mig til.
Men der skal jo være nogen til at holde os i ørerne. Sekretariatet gør det allerede, og nu får de forstærkning i form Christine Hüttel, som det er lykkedes os at ansætte som vicedirektør. Det er jeg satme glad for!
Christine kommer bl.a. fra en stilling som forhandlingsleder og chefjurist i Filminstruktørsammenslutningen. Hun ved rigtigt meget om rettigheder og forholdene i film- og tv-branchen.

Så nu er det tid til at sige farvel til det gamle og velkommen til DSF- version 2.0. Vil I hjælpe mig med det?
Nu tæller jeg til 3.

TAK AK
PØJ PØJ KIM
VELKOMMEN CHRISTINE

Og så må I godt pisse ned igen.

Nu vil jeg gerne takke alle de frivillige kræfter blandt medlemmerne, som involverer sig i arbejdet, i forbundet, i diverse udvalg. Tusind tak for jer!
Jeg vil også gerne takke bestyrelsen for loyal og kvalificeret opbakning. Selv om man nok godt kan kalde os en amatørbestyrelse, så vil jeg påstå, at niveauet er virkelig højt, og i den daglige ledelse er vi ikke i tvivl om den retning, vi skal føre forbundet videre i. Så tak!

Til sidst et kæmpe skud ud til sekretariatet! Jeg ved, hvor meget benhårdt arbejde, coronnedlukningerne medførte. Både arbejdsmæssigt og mentalt. I har knoklet for medlemmerne og krisehåndteret et forbund i en verden, der har været så brutalt ramt af pandemien. Det hårde arbejde og uvisheden om, hvor I skulle arbejde, har naturligt slidt på alle. Men I skal vide, at jeres arbejde er værdsat. Ikke bare af mig og bestyrelsen, men også af alle medlemmerne, som det hele drejer sig om.