DSF – de selvproducerendes forbund?

Bare rolig – jeg er ikke ved at omdøbe vores forbund. Men en ny rolle folder sig ud for DSF.

Udfordringen er på ingen måde ny, men den er hyperaktuel. For når der bliver produceret mindre, træder I medlemmer frem og stabler jeres egne forestillinger på benene. I hyrer hinanden ind for at opfylde jeres kunstneriske ambitioner, og I gør det med fede ideer, knofedt, jernvilje og kæmpe stolthed. Men, for der er selvfølgelig et men: Nogle af jer selvproducerende oplever at drukne i administrativt arbejde, og nogle af jer oplever desværre også, at samarbejdet på produktionerne går skævt.

Præcis dét var noget, vi talte om på forbundets dansestormøde i slutningen af september. En analyse viser, at praktisk taget alle dansere også selvproducerer, så problematikken er helt sikkert særligt udbredt i den del af branchen. Nogle af danserne fortalte om at bruge mere tid på alt det bag scenen end det på scenen – og på hvor svært det er at opdage, at der ikke altid har været hjælp at hente i deres fagforbund, fordi de ‘pludselig’ sad på arbejdsgiversiden.

Jeg spår, at det her sandsynligvis bliver noget, vi kommer til at se mere til, og det handler om den måde, vores produktionslandskab udvikler sig på. For hvis vores ønsker til den kommende scenekunstreform går igennem, vil der forhåbentlig komme færre, men derimod mere bæredygtige produktioner, som de involverede reelt kan leve af. Men den situation kan også betyde, at det selvproducerende miljø vil vokse og sætte endnu flere egenproduktioner op.

Det er allerede en del af forbundets strategi at vi skal kunne bistå jer som soloselvstændige – vores jurister rådgiver allerede flere af jer i den retning. Udfordringen er naturligvis, hvad vi gør, når I også bliver arbejdsgivere for både kolleger og andre faggrupper.

På side 22 i dette nummer af Sceneliv kan du møde en håndfuld kolleger, der deler deres personlige erfaringer med at selvproducere. Fælles for dem er stoltheden ved at sætte ting i gang, men også overraskelsen over de udfordringer, der kan folde sig ud – uanset om det er manglende økonomi eller manglende viden om alt det, der opstår under en produktion af kortfilm eller scenekunst.

I DSF Studio har vi desuden for nylig afholdt et udsolgt kursus i selvproduktion, og det kan også være, at der kommer flere og andre kurser, der ruster jer bedre til at selvproducere.

Ét er selvfølgelig god undervisning – noget andet er konkret, personlig rådgivning. Vi i gang med at undersøge, hvordan vi sikrer en bæredygtig rådgivningsløsning for jer i de perioder, hvor I også har arbejdsgiverhatten på. Vi taler med andre aktører i branchen og håber på at finde en solid samarbejdspartner med den relevante viden.

Det var noget, jeg selv kunne have brugt for 25 år siden, hvor vores gruppe havde hyret spillere til en forestilling på Kalejdoskop. Publikumsstørrelsen matchede desværre ikke vores ambitioner, så pludselig var jeg som administrator fanget i, at vi ikke havde penge til at udbetale den løn, vi skyldte.

Vi forhandlede os heldigvis på plads med kollegerne, men i dag kan jeg se, hvor værdifuldt det ville have været med en fagforening til at vejlede med, eller som havde skaffet mig god rådgivning udefra. Det er jo ikke meningen, at vi skal gå konkurs på at producere selv – vi skal blive klogere og dygtigere og stadig have lyst til at sige ja, når en god kollega tilbyder arbejde. For i vores branche lever vi af vores relationer og vores tillid til hinanden.