DSF’ere i debatindlæg i Politiken: DR har skrevet dramaet ud af sin egen fremtid

Af Kristine Høeg  |   29. september 2026
I et stort opsat debatindlæg lufter over 100 kunstnere deres bekymring for DR's dramafremtid. Her kan du læse hele indlægget og se alle medunderskrivere.
I et stort opsat debatindlæg lufter over 100 kunstnere deres bekymring for DR's dramafremtid. Her kan du læse hele indlægget og se alle medunderskrivere.

DR’s nye strategi frem mod 2030 nævner hverken tv-drama, tv-serier eller fiktion – og det truer en af institutionens største succeser. Over 100 manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere og filmarbejdere advarer nu om, at svækket DR-fiktion er et tab for både demokratiet, kulturen og vores fælles selvbillede.

Danmarks Radios dramaserier er noget særligt.
Det vil vi som manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, fotografer, productiondesignere og klippere understrege, fordi vi er bekymrede for fiktionens fremtid i statsradiofonien. Bekymringen opstår, efter at vi forgæves har spejdet i Danmarks Radios strategi frem mod 2030 efter ord som tv-drama, tv-serier og fiktion. Ikke ét sted nævnes det område, der om noget har været med til at profilere institutionen internationalt i de seneste årtier.

I stedet er der fuldt fokus på beredskab, teknologi og kampen mod misinformation, hvor DR vil være garant for faktabaseret indhold.
Det er al ære værd. Men vi håber, at DR med Bjarne Corydon ved roret også fremover kan rumme både fakta og fiktion. Fiktion er nemlig en del af den demokratiske infrastruktur, DR har varetaget i sin hundredårige historie. At skrive en af DR’s måske allerstørste succeser ud af historien om fremtidens DR peger kort sagt på en manglende forståelse af, hvad dansk fiktion bidrager med til vores samfund.
Hvis DR ikke længere selv ser dramaproduktion som en kernefunktion, risikerer den at forsvinde, før vi opdager det. Derfor er det vigtigt for os, der har været tilknyttet DR Drama i kortere eller længere tid, at uddybe, hvad vi kan miste.
For DR er noget for sig selv. DR Drama er ligesom resten af DR udelukkende forpligtet på at levere public service. Det giver en unik frihed i en ellers hyperkommerciel medieverden, hvor komplekse finansieringsmodeller betyder, at udenlandske markeder, seermønstre, reklamehensyn og profit kan få indflydelse på alt fra fortælling og casting til billedside, scenografi, rytme og klipning.
Det er elementær markedslogik, at jo flere steder pengene kommer fra, jo flere instanser vil forsøge at sætte deres præg på slutresultatet for at sikre deres investering. Og vi ved, hvad lange udviklings- og produktionsprocesser i et krydsfelt af forskellige og til tider modsatrettede interesser kan gøre ved en kunstnerisk vision. Når manuskript, instruktion, skuespil, foto, scenografi og klip igen og igen skal tilpasses skiftende hensyn, kan der til sidst stå forbløffende få sammenhængende brædder tilbage af den vision, man satte sig for at bygge.

I det modsatte hjørne står DR Drama. Vi ved godt, at DR ikke nødvendigvis er det sted, hvor lønningerne er højest. Til gengæld er tilliden til de kreative fag og til den fælles vision unik. Det er den indforståede aftale mellem kunstnerne og DR: at den originale kunstneriske idé får et særligt råderum i DR’s interne produktioner, og at de forskellige fagligheder får mulighed for at løfte den i fællesskab.
Kombinationen af tillid, risikovillighed, public service og knowhow er den hemmelige opskrift, der gennem årene har gjort DR Drama til en fintunet maskine, som internationalt har bevist, at dansk tv-drama kan befinde sig på allerhøjeste niveau. Det er ikke grundløs selvfejring, når DR i sin seneste strategi for tv-drama fra 2022 konstaterer, at det er et kvalitetsstempel, når fiktion kommer fra DR Drama.
Fra vores synspunkt vil det gøre uoprettelig skade på dansk tv-drama, hvis denne maskine ikke vedligeholdes og udvikles. DR Drama har fungeret som en afgørende dannelses- og udviklingsinstitution for manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, fotografer, scenografer og klippere. Her er generationer af kunstnere blevet dygtigere og mere erfarne. Den erfaring er siden kommet hele den danske film- og tv-branche til gode.
Det gælder i et økosystem, som samtidig udfordres af internationale streamingtjenester, der gerne flytter en dansk produktion til udlandet, hvis det gavner bundlinjen. DR Drama har derimod haft som praksis at bruge og videreudvikle den viden, de kompetencer og de fagmiljøer, der allerede findes herhjemme.
Det er blot noget af det, vi som branche står til at miste, hvis DR’s fiktionsproduktion sættes på vågeblus. Det er uden for diskussion, at Netflix, Disney og Amazon ikke har som særlig opgave at udvikle danske talenter, understøtte dansk sprog eller fortælle historier med afsæt i danske erfaringer. Det har DR.
Men i bredere forstand er det alle os i Danmark, der står til at tabe.

I årtier har DR’s egenproducerede drama været blandt Danmarks stærkeste kulturelle produkter. Det har ikke blot underholdt millioner af seere, men også været med til at forme den moderne fortælling om Danmark og de forandringer, vores samfund har gennemgået. Vi kan med rette være stolte af, at dansk tv-drama er blevet en kulturel eksportvare i den helt store liga, blandt andet som et indblik i en skandinavisk velfærdsverden. Men først og fremmest er tv-fiktionen et resonansrum for vores eget selvbillede. Det er dét, der gør den uundværlig.
Få andre kulturformer kan skabe et fællesskab blandt så mange mennesker på én gang, hvad enten det sker gennem en stor søndagsserie eller en julekalender, der formår det næsten umulige: at samle hele familien i december.
DR Dramas succeser bygger på den overbevisning, at underholdning og historiefortælling ikke står i modsætning til nyhedsformidling og journalistik, men på deres egen måde kan sige noget sandt om verden, om Danmark, om os, om vores forhold til hinanden og omverdenen.
Det er præcis derfor, dansk drama blev en eksportvare på linje med design, arkitektur og gastronomi.
Når DR taler om at styrke demokratiet, overser man noget afgørende: Fiktion er også en del af oplysningsopgaven for en public service-organisation med så stor en rækkevidde. Mennesker ændrer sjældent holdning gennem fakta alene. Det sker også gennem fortællinger, identifikation og indlevelse. En stærk dramaserie kan åbne samtaler om magt, velfærd, klima, køn, social arv og demokratiets skrøbelighed på en måde, som nyhedsindslag og debatprogrammer aldrig kan.
Paradoksalt nok oplever vi netop nu, at misinformation, polarisering og digitale ekkokamre udfordrer den fælles offentlighed. I den situation burde DR investere mere i fortællinger, der samler os om fælles erfaringer og referencerammer – ikke mindre.

Ja, fiktion er dyr. Ja, konkurrencen fra de globale streamingtjenester er hårdere end nogensinde.
Men det er netop ikke den konkurrence, DR skal forsøge at vinde på streamingtjenesternes præmisser. DR skal kunne skabe det, de andre hverken kan eller tør. Vi ønsker et DR, der vil sætte en standard og igen være drivkraft for de fortællinger, som kun kan fortælles her. Det handler ikke om nostalgi efter en tv-guldalder. Det handler om at sikre forsyningssikkerheden for dansk tv-drama gennem en stærk offentlig producent af dansk indhold.
Vi er stærkt bekymrede for, at denne enestående position er på vej i skraldespanden. Det ville være et langt større tab end blot nogle færre dansksprogede tv-serier. Det ville være et tab af en væsentlig del af det Danmark, vi har til fælles.

Alle medunderskrivere

Manuskriptforfattere: Kim Fupz Aakeson, Mette Heeno, Jeppe Gram, Michael Noer, Peter Thorsboe, Mai Brostrøm, Hanna Lundblad, Jesper Fink, Maja Jul Larsen, Jannik Tai Mosholt, Andreas Garfield, Michael W. Horsten, Nikolaj Scherfig, Poul Berg, Line Mørkeby, Bo hr. Hansen, Karina Dam, Maren Louise Käehne, Per Daumiller, Anna Emma Haudal, Christian Gamst Miller-Harris, Christoffer Örnfelt, Christian Bengtson.

Skuespillere: Benjamin Boe Rasmussen, Søren Bang Jensen, Bjarne Henriksen, Pilou Asbæk, Lene Maria Christensen, Carsten Bjørnlund, Jesper Christensen, Mikael Birkkjær, Lars Mikkelsen, Søren Malling, Sidse Babett Knudsen, Simon Sears, Morten Hee Andersen, May Lifschitz, Henrik Birch, Jakob Fauerby.

Instruktører: Anders Refn, Søren Balle, Anders Rønnow Klarlund, Henrik Ruben Genz, Anders Skovshoved, Jørn Faurschou, Kenneth Kainz, Kristoffer Nyholm, Lone Scherfig, Michael Wikke, Niels Arden Oplev, Rumle Hammerich, Søren Kragh-Jacobsen, Charlotte Sachs Bostrup, Jesper W. Nielsen.

Filmfotografer: Camilla Hjelm, Jørgen Johansson, Balthazar Hertel, Jasper Spanning, Henrik Kristensen, Bastian Schiøtt, Søren Bay, Jan Pallesen, Niels Thastum, Lars Vestergaard, Lars Reinholdt, Bo Tengberg, Adam Wallensten, Torben Forsberg.

Klippere: Martin Schade, Mette Lybæk, Steen Schapiro, Esben Bay Grundsøe, Jakob Juul Toldam, Janne Bjerg Sørensen, Ida Bregninge, Jeppe Bødskov, Linda Man, Sofie Marie Kristensen, Henrik Thiesen, Anders Albjerg, Peter Brandt, Elin Pröjts, Michael Aaglund, Cathrine Ambus, Per Sandholt, Julius Krebs Damsbo, Per K. Kirkegaard, Mads Michael Olsen, Carsten Søsted, Kasper Leick.

Productiondesignere: Heidi Plugge, Trine Padmo Olsen, Mathias Holmgren Hassing, Knirke Madelung, Jette Lehmann, Nikolaj Danielsen, Mette Rio, Søren Gam, Josephine Farsø, Anne Mette Bo Drivsholm, Jacob Stig Olsson, Mia Stensgaard.

Til toppen