DSF’s forperson:
Mange skader bliver aldrig anmeldt

Pressede produktioner, freelanceliv og en kultur præget af tavshed gør fysisk sikkerhed til en vedvarende udfordring i scenekunstbranchen. Men selv om han tror, der er et stort mørketal, aner Benjamin Boe Rasmussen, forperson i Dansk Skuespillerforbund, håb forude.

Små fejl kan få store konsekvenser. Og selv om der de senere år er kommet mere fokus på fysisk sikkerhed i scenekunstbranchen, vurderer Benjamin Boe Rasmussen, forperson i Dansk Skuespillerforbund, at der findes et stort mørketal. Problemet er nemlig, at mange skader og hændelser aldrig bliver anmeldt:
“Jeg tror ikke, der findes et retvisende billede af, hvordan det egentlig ser ud på sikkerhedsfronten, fordi vi alle arbejder under et stort pres hele tiden. Jeg har selv oplevet at få trykket et ribben, men ligesom mange andre i det her fag ville jeg jo ikke være den besværlige, så jeg spillede videre i en måned med det – og håbede, at det gik over,” fortæller han.
Ifølge Benjamin Boe Rasmussen er problemet tæt forbundet med den måde, branchen fungerer på. Omkring 90 procent af skuespillerforbundets medlemmer arbejder som freelancere og bevæger sig konstant mellem forskellige arbejdspladser med forskellige procedurer og sikkerhedsniveauer.
“Vi kan have tre-fire arbejdspladser på samme tid, og det kan være svært at finde ud af procedurerne for de enkelte steder,” vurderer han.

‘Der skete jo ikke noget’
Benjamin Boe Rasmussen beskriver en kultur, hvor mange skuespillere vænner sig til at acceptere utryghed, mindre skader og situationer, de egentlig ikke er tilpasse med.
“Vi vil gerne have det til at fungere, og så siger vi ‘der skete jo ikke noget, så lad os bare fortsætte’. Vi har en tendens til at bagatellisere det.”
Han understreger samtidig, at der er kommet mere fokus på sikkerhed de senere år, og at mange steder arbejder mere systematisk med procedurer og sikkerhedstjek. Men når tid og økonomi presser produktionerne, bliver sikkerheden stadig udfordret:
“Når der er for meget pres, får man tit ikke lige prøvet tingene af først.”

“Hvis linen var knækket, var jeg jo røget ned”
Benjamin Boe Rasmussen fortæller om nogle af sine egne oplevelser, som han i dag ser anderledes på:
“På et teater blev jeg for mange år siden hejst op i loftet og hang deroppe i 20 minutter under en forestilling, og det havde jeg det ikke særlig fedt med. Der var ingen sikkerhed, så hvis linen var knækket, var jeg jo røget ned,” fortæller han.
“Dengang tænkte jeg ‘vi er pressede, vi har ikke tid’ – og så sagde jeg bare ikke noget.”
Ifølge Benjamin Boe Rasmussen er der dog tegn på forandring i branchen. Han mener, at MeToo-bevægelsen har været med til at gøre det lettere for flere at sige fra og kontakte forbundet, hvis noget føles forkert.
“Der begynder så småt at komme en kultur, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi arbejder på. Det er altid sværere at være den, der går forrest. Men nogen må vise vejen,” mener han.
Ifølge Benjamin Boe Rasmussen handler diskussionen i sidste ende også om noget mere grundlæggende, nemlig synet på kunstnerisk arbejde.
“Vi laver kunst, men vi er også en del af erhvervslivet. Derfor skal der være nogle procedurer, og vi kan stille krav til sikkerheden. Det handler ikke bare om at tage noget flot tøj på og gå ind på en scene. Husk: Kunst er et arbejde,” understreger han.

For mange skuespillere kan det være svært at finde rundt i regler og procedurer omkring fysisk sikkerhed. En af grundene er, at branchen er meget forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Ifølge Benjamin Boe Rasmussen arbejder Dansk Skuespillerforbund med omkring 35 forskellige overenskomster og aftaler. Det betyder, at vilkår og procedurer kan variere rigtig meget alt efter, om du arbejder på et stort etableret teater, en musicalproduktion eller et mindre teater eller i det frie felt.
“Skuespillerforbundet kan ikke lave en ensartet aftale for alle arbejdspladser. Det burde jo være ens alle steder, men sådan er det ikke,” forklarer Benjamin Boe Rasmussen.

“Tænk på, at forbundet er din arbejdsplads”
De store scener har ofte faste sikkerhedsprocedurer, tekniske afdelinger og ressourcer til sikkerhedstjek.
“Det, der er svært, er laget under det: De små teatre, der er presset på økonomien. De har ikke en HR-afdeling. Og hele det frie felt, hvor der ofte ikke er et sikkerhedsberedskab på plads,” siger han.
Samtidig arbejder langt de fleste skuespillere som freelancere og skifter ofte mellem mange arbejdspladser på kort tid:
“Jeg kan have 12-15 forskellige arbejdspladser i en sæson, hvor jeg oplever forskellige ting, og derfor kan det være svært at finde ud af procedurerne for de enkelte steder.”
Det betyder i praksis, at meget ansvar ender hos den enkelte skuespiller selv – og Benjamin Boe Rasmussen opfordrer derfor til at se Dansk Skuespillerforbund som støtte og rådgiver.
“Er der noget, du er i tvivl om, så tænk på, at forbundet er din arbejdsplads – ring ind til os. Brug os,” opfordrer han.