Software. Varemærker. Medicin. Din ejerbolig. Og din seneste film- eller serierolle. Måske tænker du ikke på dit arbejde på den måde, men det er faktisk det samme. For rettigheder er nemlig et spørgsmål om ejendomsret – og markedsøkonomi! Det bliver du klogere på lige her, hvor Jacob Graff Hedebrink, adm. dir. i Copydan fortæller om, hvorfor vi har et rettighedssystem, og hvad det egentlig gør godt for.

Af Kristine Høeg
12. september 2023 (oprindeligt bragt i Sceneliv #4 2022)

Når du spiller en rolle i en film eller serie, har du rettighederne til dit arbejde. Hvis en virksomhed vil bruge dit arbejde – og potentielt tjene penge på det – skal de betale dig for det. Jo større succes filmen eller serien bliver, desto mere tjener du. Flopper den derimod, bliver der også mindre til dig. Helt reelt, ikke?

Det er det, der er kernen i konflikten med streamingtjenesterne, og derfor satte vi os for at finde ud af, hvad rettighedssystemet egentlig er – og hvad det kan nu.

En del af rettighedssystemet bliver varetaget af Copydan og Jacob Graff Hedebrink er administrerende direktør i Copydan – en one-stop-shop for alle de virksomheder, der bruger værker med ophavsret. Her kan de nemt ‘købe ind’ og afregne ét sted, frem for at skulle rundt til hver enkelt rettighedshaver. Men før vi kommer så langt: En kort historietime.

“Rettighedssystemet blev født i forbindelse med den globale industrialisering. Da vi begyndte at kunne kopiere bøger, og dermed masseudnytte en forfatters værk, blev det nødvendigt at indføre en beskyttelse af forfatterens arbejde. I slutningen af 1800-tallet blev der indført internationale konventioner om beskyttelse af rettigheder, så landene blev forpligtet til at beskytte hinandens rettigheder ens,” forklarer Jacob, der sidestiller kunstneres rettigheder med fx dem, Novo Nordisk har til en medicintype, de har udviklet:

“Rettighedssystemet er i bred forstand både ejendomsret og markedsøkonomi, og hos Copydan beskytter vi ejendomsretten til de værdier, der bliver skabt. For de økonomiske værdier, der er forbundet med tv, musik og film, er meget store. Så rettighedssystemet sikrer altså, at du får betaling for din indsats og for den værdi, dit værk repræsenterer – ligesom ved software, design og varemærker.”

Rettigheder tilhører fremtiden
“Ideen om rettigheder er på ingen måde gammeldags – om noget hører den til fremtiden. For netop de teknologiske muligheder gør det endnu sværere at vide, om noget bliver en succes med tiden, og det er jo blandt andet derfor, vi har systemet.”

Man kan sige, at rettighedssystemet frem for en handel, hvor parterne bliver enige om et gæt på, hvad en produktion bliver værd med tiden – er udtryk for at parterne i stedet deler både risikoen for et flop og chancen for en succes. Heraf Jacobs beskrivelse af systemet som markedsøkonomi:

“Det er heri, dilemmaet ligger, for vi kan jo ikke spå. Men hvis der er nogen, der vil give dig 100 kroner for dine rettigheder, er det jo, fordi de vurderer, at de er mere værd over tid,” forklarer Jacob.

Et eksempel på dette er Matador. De første anmeldelser af Matador var ikke supergode, og Axel Strøbye valgte faktisk at sælge sine rettigheder, så han aldrig fik betaling for de mange genudsendelser og alt det andet, der er afledt af serien. Det er ikke til at opgøre, hvad det har betydet, men hans medspillere har tjent mange gange mere end han gjorde.

Legitim dansk interesse i antal visninger
I Skuespillerforbundets verden var det netop genudsendelser, der understregede behovet for rettighedsbetaling – på samme måde som vi nu er ved at finde ud af, hvordan vi håndterer rettighedsbetaling i en digital tid med on demand-streaming.

“Vores verden er bygget på de offentlige seertal, som vi har været vant til i Danmark. Men præcis som Google i årevis havde held til at gøre alt vedrørende Google til et spørgsmål om ytringsfrihed, har streamingtjenesterne haft held med at påberåbe sig ‘hemmelighed’. Men Det Danske Filminstitut og Folketinget har jo en legitim interesse i at vide, hvad der sker med en dansk produktion – hvordan den bliver brugt, set og vist. Der er jo oftest danske statspenge involveret i produktionerne.”

Derfor er man hos Copydan fortrøstningsfulde i forhold til debatten om de hemmelige digitale ‘seertal’:

“Rettigheder er ikke en statisk ting – systemet er gennem årene blevet tilpasset de teknologiske muligheder, for det skal udvikle sig med tiden. Lige nu er det streamingtjenesterne, der udfordrer systemet, men både her i Danmark og internationalt vil der blive fundet løsninger,” vurderer Jacob.

En milliardstort hul i produktionsmiljøet
Men rettighedssystemet handler ikke kun om betaling for brugen – det handler også om at skabe grobund for nye produktioner.

“Rettighederne er faktisk med til at skabe et økosystem, der sikrer penge til at producere nyt og mere dansk indhold. I Danmark har vi haft en stor produktion af dansksproget indhold i forhold til landets størrelse, blandet andet takket være rettighedsmidlerne, der er med til at holde produktionsomkostningerne nede. Så der er ingen tvivl om, at hvis de penge forsvinder, vil der opstå et milliardstort hul til produktion af film, tv og musik – og vi vil få færre danske produktioner og mindre mangfoldighed i de endelige produkter,” forklarer Jacob Graff Hedebrink.