Forsigtig optimisme i film og tv-branchen

Efter en langvarig krise i den danske film- og tv-branche tegner der sig en lysere fremtid ude i horisonten. Sådan lyder den forsigtige vurdering fra flere branchefolk, som Sceneliv har talt med. Men skal hjulene for alvor i omdrejninger igen, må branchen vægte kvalitet over kvantitet og stå bedre sammen.

Af Andreas Ebbesen Jensen
Bragt i Sceneliv #1 2024

Den danske film- og tv-branche havde en fest i 2021. Flere udenlandske tjenester bød sig til, og der var nærmest ingen grænser for, hvad der kunne produceres af fiktionsindhold i Danmark.
Klip til 2022. Krigen i Ukraine, stigende inflation, faldende annonceindtægter og en forhandlingskrise mellem Create Denmark og Producentforeningen på den ene side og streamingtjenesterne på den anden sætter en brat stopper for festlighederne.
Og da Viaplay kollapsede i sommeren 2023 satte tømmermændene for alvor ind i den danske film- og tv-branche, der i knap to år har oplevet produktionsstop, massefyringer og konkurser på stribe.
Spørgsmålet er, om den økonomiske hovedpine langsomt er ved at lette efter indgåelsen af en ny rettighedsaftale med blandt andet Netflix og TV2 samt vedtagelsen af en ny fireårig filmaftale?

Kulturbidrag skal løfte dansk film
Spørger man Claus Ladegaard, der er direktør ved Det Danske Filminstitut, går den danske filmbranche i første ombæring et hårdt år i møde, men han fornemmer også bedre tider:
“Dansk film vil stadig være underfinansieret i 2024, og vi har ikke økonomien til at støtte det antal film, vi gerne vil. Men fra 2025 begynder det hele at se mere positivt ud.”
Optimismen skyldes særligt det kulturbidrag, som er en hjørnesten i den nye filmaftale, der løber fra 2024 til 2027. Kulturbidraget betyder, at alle streamingtjenester i Danmark skal betale et fast bidrag på to procent af deres danske omsætning til public service-puljen og til produktion af danske film. Man forventer, at ordningen kommer til at indbringe 98 millioner kroner om året, hvoraf de 78 millioner er øremærket til produktionen af dansk film.
“De rammer, som filmaftalen og kulturbidraget giver dansk film, er vide nok til, at der er grund til optimisme. Og de ekstra penge skal jo så udnyttes bedst muligt. Vi skal lave de bedste film, og vi skal være skarpere på, hvilke film, folk gerne vil se i biografen. Dansk film skal have samme tiltrækning for forbrugerne, som en koncert eller en superligakamp har det,” mener Claus Ladegaard.

Viaplay har skabt et gigantisk hul i markedet
Jørgen Ramskov, der er direktør for Producentforeningen, er enig i, at dansk film står godt rustet til de kommende år med den nye filmaftale i bagagen. For serieproduktionen ser det dog stadig mere dystert ud, vurderer han:
“Den nye filmaftale betyder, at spillefilm får den mest stabile økonomi de kommende år. Det store spørgsmål for 2025 og 2026 er, om det også lykkes at få sat gang i produktionen af fiktionsserier. Skal det ske, kræver det, at andre aktører fylder hullet ud efter Viaplays kollaps.”
I 2023 meldte den nordiske mediekoncern Viaplay ud, at de havde et nettounderskud på 6,2 milliarder svenske kroner. Som følge af den økonomiske krise i koncernen blev direktøren fyret sammen med 30 procent af de ansatte.
Fra at have produceret 40-60 tv-serier og 24 spillefilm om året, vil Viaplay fremover kun producere ‘op til’ ti originale dramaproduktioner om året på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Nye rettighedsaftaler bliver afgørende Ifølge en undersøgelse fra Producentforeningen er Viaplays nedtur en af de væsentligste grunde til, at der bliver investeret halvt så meget i dansk fiktion til streaming i 2024 sammenlignet med 2022.
“Lige nu er det ikke interessant eller bæredygtigt økonomisk at producere fiktionsindhold i Danmark for de internationale streamingtjenester. Der er indgået rettighedsaftaler med TV2 og Netflix, og de er begge så småt i gang med at producere nyt fiktionsindhold i Danmark, hvilket selvfølgelig er positivt,” forklarer Jørgen Ramskov og fortsætter:
“Amazon Prime har for nyligt meldt ud, at deres strategi fremover er ‘local, not global’, og betyder forhåbentligt, at de vil producere mere indhold i Danmark. Disney og HBO befinder sig stadig i en skjult venteposition.”
Rettighedskonflikten har gjort det klart, at de internationale streamingtjenester vender Danmark ryggen, hvis de finder det for dyrt at producere her.
“Så rigtig meget afhænger af, at vi får landet nogle fornuftige rettighedsaftaler med dem – og det håber og tror jeg også kan lade sig gøre,” mener Jørgen Ramskov.

Hjemløse Viaplay-produkter agerede stopklods
Det håb deler Meta Louise Foldager. Hun er producer og direktør i SAM Productions, der blandt andet står bag serier som ‘Kastanjemanden’, ‘Sygeplejersken’ og ‘Orkestret’.
Da streamingtjenesterne trak stikket på investeringer i film- og serieproduktioner, gik det hårdt ud over hendes produktionsselskab.
“Inden rettighedskrisen havde jeg samtaler kørende med Apple, Sky Showtime, HBO, Netflix og Amazon. De forstummede fuldstændig under krisen,” fortæller hun.
Tilmed kollapsede Viaplays økonomi i 2023.
Det betød, at de streamingtjenester, som Sam Productions indgik aftaler med, først prioriterede at tage stilling til, om de ville indkøbe de færdigudviklede projekter fra Viaplay, inden de kastede sig over andet indhold.
“Så Viaplays ‘hjemløse’ projekter har ageret bremseklods i samtalerne om nye projekter i Norden de seneste mange måneder. Viaplays projekter skulle lige gennemses og vurderes, først,” fortæller hun.

En masse ‘serieduer’ på taget
Kigger Meta Louise Foldager i sin ordrebog, tegner der sig et lidt blandet billede:
“Vi er så småt begyndt at tale med streamingtjenesterne om udviklingen af dansk fiktionsindhold igen, og kigger vi længere frem end 2024, er jeg faktisk ret forhåbningsfuld.”
“Vi har en masse duer på taget i form af udviklingsprojekter, som skal forhandles på plads med tv-stationer og streamere. Det er dog stadig kun duer på taget, så jeg kan ikke rigtig regne med dem endnu,” forklarer hun.
Men hvis blot en fjerdedel af duerne på taget bliver flyvefærdige projekter, ser det med Meta Louise Foldagers ord ‘godt ud for 2025’. I producentens øjne er der dog flere ting, der skal falde på plads, hvis hjulene i den danske film- og tv-branche for alvor skal i omdrejninger igen:
“Streamingtjenesterne ved endnu ikke præcist, hvordan deres budgetter bliver påvirket af kulturbidraget, hvilket har gjort, at de stadig har foden på bremsen. Så politikerne skal gøre deres arbejde færdigt og få lavet en præcis udmøntning af kulturbidraget.”

Hollywoodstrejke får positiv effekt på Danmark
At sammenhold på tværs af film- og tv-branchen er vigtigt, stod for alvor klart, da manuskriptforfattere og skuespillere i USA gik sammen i en historisk strejke i sommeren 2023.
Skuespillerne og manuskriptforfatterne strejkede blandt andet for bedre lønforhold og for rettighedsbeskyttelse mod AI-generet indhold, der kan efterligne skuespilleres stemmer og udseende uden deres samtykke.
Efter 146 dages arbejdsnedlæggelse landede fagforeningerne SAG og WGA en aftale med de amerikanske produktionsselskaber. Aftalen giver eksempelvis en minimumslønstigning på syv procent, hvilket er historisk højt, samt en såkaldt deltagelsesbonus, der bliver udbetalt, når produktionerne bliver streamet.
Nikolaj Scherfig, der er forperson hos Danske Dramatikere, er ikke i tvivl om, at strejken i Hollywood får en afsmittende effekt på de kommende aftaler, der skal indgås mellem manuskriptforfatterne og streamingtjenesterne herhjemme.
“Den kamp, der blev taget i USA, ruster os bedre til fremtidige forhandlinger med streamingtjenesterne. De amerikanske fagforeninger krævede en åbenhed i aftalerne, så det stod klart for alle, hvad aftalerne præcist går ud på. Og vi vil jo selvfølgelig forsøge at få implementeret de dele af aftalerne, som giver mening for os, når vi fx skal forhandle en ny aftale på plads med Netflix ved udgangen af 2024,” forklarer Nikolaj Scherfig.

Kvalitet er nøglen til succes
Ligesom resten af den danske film- og tv-branche har krisen også haft store konsekvenser for de danske manuskriptforfattere. Særligt Viaplays økonomiske problemer har fået store konsekvenser for medlemmerne af Danske Dramatikere, forklarer Nikolaj Scherfig:
“Efter Viaplays kollaps fik manuskriptforfatterne meget svært ved at præsentere nye projekter til producenter, fordi producenterne først skulle finde ud af, hvad der skulle ske med de ‘forældreløse’ projekter hos Viaplay. Telefonen stoppede simpelthen med at ringe.”
Nikolaj Scherfig regner ikke med, at manuskriptforfatternes telefoner bliver rødglødende i 2024, men den lammelse, der har ramt branchen, vil så småt begynde at foretage sig, vurderer han.
“Producenterne herhjemme er ved at have overblik over, hvilke projekter fra Viaplay der kan leve, og hvilke der ikke kan. Og det betyder, at de kan begynde at planlægge udviklingen af nyt fiktionsindhold,” forklarer han.
Viaplays krise har efterladt et stort hul i markedet, men Nikolaj Scherfig tror, at det hul vil blive udfyldt af andre spillere de kommende år.
“2024 bliver et hårdt år for vores medlemmer, men når vi skriver 2025, er jeg overbevist om, at vi vil opleve en stille og rolig og sund vækst. Den krise, som flere af streamingtjenesterne befinder sig i, vil give public service-broadcastere overalt i Europa mere luft og incitament til at producere mere fiktion,” vurderer han.
Han tror ikke, at vi nogensinde kommer tilbage til opgangstiderne før krisen – men det er kun sundt på den lange bane, mener han:
“Før krisen befandt streamingtjenesterne i en boble, der måtte briste på et tidspunkt. Der blev produceret meget indhold, hvoraf en stor del ikke var af særlig høj kvalitet. Når vi kigger ud i fremtiden, vil der blive produceret mindre, men kvalitetsmæssigt højt indhold, og det, tror jeg, er kun godt for branchen.”