“Vær kritisk over for din agent”

For operasanger Christian Damsgaard er det nødvendigt med en agent, men han minder også sine kolleger om at styre udenom ‘underdog-rollen’ i forhold til operaagenterne. Det er vigtigt at se på relationen som et samarbejde, der skal fungere for begge parter – for det er en stor del af en ofte sparsom løn, der går agentens vej.

Af Kristine Høeg

Hvor det som skuespiller i Danmark ikke er pinedød nødvendigt med en agent, og hvor agenterne stort set ikke opererer i teaterbranchen, ser virkeligheden helt anderledes ud for operasangerne. I deres hjørne af scenekunsten er det nemlig nødvendigt at have en agent – i hvert fald når man vil have en karriere på det niveau, hvor Christian Damsgaard befinder sig.
Christian Damsgaard er 51 år, og det er først de seneste 10 år, han har ernæret sig udelukkende som operasanger. Han havde tidligere en karriere som ensemblesanger, men da han begyndte at kede sig, besluttede han sig for at sadle om og satse på en karriere som solist. Han er uddannet i Musikvidenskab og Retorik fra Aarhus Universitet og efterfølgende som sanger i Paris og Amsterdam.
I dag har han arbejdet sig op til en position, hvor Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera er hans primære arbejdsgivere. Lige nu har han overtaget en rolle i Det kongeliges opsætning af Puccinis ‘Il Trittico’.
Og hvor en del – især yngre – skuespillere ser agenterne som nogle, der måske kan være med til at åbne teaterscenerne, er Christian Damsgaard ikke helt så sikker:
“Både ja og nej, vil jeg sige. Humlen med agenterne er jo, at de har en tendens til at spille de sikre kort – altså at pushe dem, som de er mest sikre på også lander en rolle. Omvendt så er de også nødt til at fremtidssikre deres forretning og tage nye folk ind.”

Et tveægget sværd
Selv om Damsgaard er glad for at kunne lægge visse opgaver over på sin agent, er han også yderst vokal om, at de danske operasangere betaler en stor del af deres i forvejen ikke så imponerende honorar for at have en agent – som de er nødt til at have.
“Du får ikke de fede job uden at have en agent, men de tager sig også vældigt godt betalt for det. Typisk et sted mellem 10 og 15 procent. For mit eget vedkommende nyder jeg at slippe for især det opsøgende salgsarbejde, som jeg ikke bryder mig om – jeg er klart bedst til at synge og springe rundt på scenen. Så det er et tveægget sværd at have en agent – men hvis du har en, der sørger for, at du har nok at lave, så er det fint. Jeg ville i hvert ikke undvære en agent,” forklarer Christian Damsgaard, der var forbi flere agenter, før han fra årsskiftet skrev under hos det agentur, der repræsenterer ham nu.
“Min første agent var en britisk agent, der tog 20 procent! Jeg tillod mig at skrive og spørge, om det kunne passe, at han også skulle have 20 procent, når det var mig selv, der kom med en opgave. Jeg vidste ingenting dengang, og det endte med, at de fyrede mig – uden at have skaffet mig andre job overhovedet. Så fik jeg en hollandsk agent, hvor jeg var et par år, før de også fyrede mig, uden at jeg fik en egentlig begrundelse.”
Da Christian Damsgaard pludselig stod uden en agent, vendte han blikket mod Danmark.

Undgå rollen som ‘underdog’
Udover at opsøge de danske agenter, deltog han i en af forbundets operaauditions.
“Her var der en agent, der så mig og kort efter indkaldte til et kaffemøde. Vedkommende sagde lige ud ‘jeg kan ikke bygge en karriere for dig, men når du har skabt en, vil jeg gerne køre den for dig’. Det, syntes jeg, var både arrogant og nedladende,” mener operasangeren, der understreger, at lykken ikke nødvendigvis er gjort, blot fordi man får sig en agent:
“At have en agent er ikke lig med, at du er i mål – det er nærmere et springbræt, og du skal stadig selv arbejde med din karriere og sørge for at positionere dig, så arbejdsgiverne ved, at du findes. Min nuværende agent bidrager til både vedligeholdelsen og udviklingen af min karriere, men det gjorde min forrige agent ikke. Det var også derfor, jeg endte med at opsige samarbejdet, og det føltes fedt at tage ejerskab over min egen karriere. Generelt er vi alle så taknemmelige, når en agent gider at have os, men det er jo dem, der arbejder for os. Det er noget af det, jeg altid forklarer mine yngre kolleger – du skal være kritisk over for din agent. Der kommer sjældent noget konstruktivt ud af at indtage rollen som ‘underdog’.”