I sidste uge var der i Politiken et portræt af et af vores medlemmer – min kollega Søren Hellerup. Jeg har beundret ham, siden jeg lærte ham at kende. Beundret ham for modet til at rejse ud i verden. New York. Los Angeles. São Paolo og nu Portugal. For hans historie handler om både modige valg og rettigheder.

Han blev uddannet i Danmark og var på vej mod en lovende karriere, men valgte kærligheden og New York. Derfra har hans livslange eventyr bragt ham vidt omkring, og nu har han fået sit danske gennembrud i en alder af 70 år! I ‘Kalak’, filmatiseringen af Kim Leines bog.

Jeg beundrer ham for hans mod til at følge sit hjerte – og for hans evne til at få sin tilværelse til at hænge sammen. Han har taget de job, der skulle til – uden at miste sin identitet som både menneske og kunstner.
Det minder jo på mange måder om det kludetæppe, stort set alle medlemmer af forbundet hele tiden fletter nye snore ind i. Selv om det måske ikke bringer os til Hollywood eller Brasilien, så følger vi vores hjerter og finder på løsninger, så vores tilværelse giver mening for os.

Jeg er superimponeret over den opfindsomhed, I medlemmer udviser hver eneste dag. Den mangfoldige måde I bruger jeres uddannelse på. Vi er jo alle gået ind i det her fag for at stå på de store scener eller se vores navn bøjet i neon over de store biografer eller operahuse, men virkeligheden er for de fleste af os en helt anden. Nemlig at vi får tingene til at hænge sammen med alt muligt andet udover skuespil – fx indlæsning af bøger, dubbing, alle mulige former for undervisning og meget andet. Uden at vi mister forbindelsen til det at være kunstner. Jeg tror, det ligger i vores dna.

Søren Hellerup fortæller, at langt det meste af hans tid i L.A. gik med at arbejde som cater (90 % catering, 10 % skuespil, som han siger om tiden i Hollywood), men en gang imellem ramte han plet med små roller i serier, vi kender som blockbustere herhjemme.

Og så er jeg endelig nået frem til min sidste pointe: For Søren Hellerup modtager stadig penge for det han lavede dengang i L.A. Det er bl.a. rettighedsbetalinger, som har sikret, at han har kunnet have et helt arbejdsliv som kunstner. Og det er derfor, YouSee-konflikten er så vanvittigt. Uden rettighedsbetalinger vil der ikke være mange kunstnere, der kan holde gang i karrieren et helt liv.

For som Søren Hellerups historie viser, så ved vi aldrig, om det store gennembrud kommer – eller hvor sent det kommer. Derfor er Søren for mig ansigtet på den helt kontante værdi, som vores rettigheder har – og bør have. Det er ham og jer, vi kæmper for! Og det er ham og jer, som jeg gerne vil hylde – og det bedste sted at gøre det er selvfølgelig på generalforsamlingen!

Kom og vær med til at fejre os selv og udstikke forbundets retning for fremtiden. Det hele foregår søndag 26. maj fra kl. 12 i DGI-byen.

Læs alt om Generalforsamlingen lige her