Tak til Henrik Petersen!

Vi har mistet vores tidligere formand Henrik Petersen.

Henrik var som formand for skuespillerforbundet fra 1997-2009 en værdsat og vigtig formand, der med sin samlende personlighed fokuserede på at skabe konsensus og sammenhold såvel i krise- som i fredstider. Henrik var en ægte gentleman, som var god til at anerkende både bestyrelsesmedlemmer, sekretariatets medarbejdere og samarbejdspartner og få alle til at føle sig værdsatte.

Man kan vel sige, at Henrik aldrig selv blev tilstrækkelig værdsat for sit virke, mens han var formand, og vi er derfor ekstra glade og stolte over, at forbundet nåede at gøre ham til æresmedlem og anerkende hans store arbejde for medlemmerne, inden han blev alvorligt syg.

Han vil blive savnet, og vi sender vores varmeste tanker til Henriks familie.

Henrik Petersen var formand for Dansk Skuespillerforbund fra 1997-2009.