9 gyldne råd fra rådgiveren

1. Hvordan vil du leve, når du bliver ældre?
Overvej, hvordan du forestiller dig at leve som pensionist. Folkepensionen er sjældent tilstrækkelig alene, og måske er der nogle ting, du drømmer om også at kunne gøre senere i livet. Se på, om der er plads til at spare lidt op undervejs, også selv om pengene måske er små.

2. Få overblik over dit forsikringsbehov
Se på, hvilke forsikringer du har behov for. Om du har brug for en forsikring ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom, kommer blandt andet an på, hvordan din økonomi ser ud. Er det en lille økonomi, er der ikke nødvendigvis brug for de to typer forsikringer.

3. Jo før, desto bedre
Det er i princippet aldrig for sent at spare op til pension, men jo før du går i gang, desto bedre – på grund af renters rente-effekten. Jo længere tid du venter med at gå i gang med opsparingen, desto større beløb skal du undvære senere for at få en lige så stor opsparing.

4. Pension er langsigtet
Historien viser, at det godt kan betale sig at placere din opsparing i aktier og obligationer hos for eksempel et pensionsselskab, selv om det i perioder kan gå ned. De tab, der måtte komme undervejs, bliver som regel opvejet, når du kigger på det over en længere tidsperiode.

5. Vær ordentligt dækket, hvis/når livet rammer
For nogle kan det være en god idé at tegne en erhvervsevneforsikring. Den dækker, hvis du bliver syg og uarbejdsdygtig, for eksempel hvis du bliver ramt af stress. PFA Helbredssikring giver adgang til hurtig behandling, speciallæger og privathospital, så du kan komme hurtigere på benene igen.

6. Du kan trække pensionsopsparing fra i skat
Vælger du en pensionsopsparing med forsikringsdækninger, er der en minimumsindbetaling på 2.000 kr. om måneden før skat. Ønsker du en ren opsparing uden forsikringer, lyder beløbet på 1.000 kr. om måneden. Du vil ikke kunne mærke det fulde beløb om måneden, fordi du kan trække indbetalingerne fra i skat.

7. Husk: Du må godt arbejde, når du er pensioneret
Før i tiden blev du modregnet i folkepensionen, når du tjente penge ved siden af, men i dag kan du sagtens arbejde, mens du får udbetalt pension. Præcis hvor beløbsgrænserne ligger for dig, kommer an på en række andre ting, så forhør dig hos dit pensionsselskab.

8. Få udbetalt aldersopsparing, før du går på pension
Vær opmærksom på, at det er muligt at få udbetalt noget af din aldersopsparing, der kan udgøre en del af pensionsopsparingen, tre år før den officielle pensionsalder.

9. Få juridisk rådgivning, hvis du har børn fra tidligere og en ny partner
I forhold til en pensionsopsparing er det vigtigt at tage stilling til, hvem der eventuelt skal arve resten af den – og hvad du ellers måtte have. Reglerne for, hvem der bliver begunstiget, kan være forskellige, så tjek med dit pensionsselskab, og få juridisk rådgivning til, hvordan arven skal fordeles. Som DSF’er i PFA kan du få rabat på juridisk rådgivning.

Få det hele med: Læs alle artiklerne om pension her

PENSIONSOPSPARING ELLER INGEN – DET ER SAGEN
Jakob Fauerbys pensionsplan blev dumpet af rådgiveren – så hvad gør han nu?

STOR GUIDE: FORSTÅ DIN PENSION FRA A TIL Å
Den eneste du snyder, hvis du ikke læser denne guide, er dig selv

HELENE STAUERSBØL ELDOV (27): “DET FØLES IKKE LÆNGERE SÅ AKUT”
Er du i begyndelsen af arbejdslivet? Tag med Helene til pensionsrådgivning og hør, hvilke råd hun får.

MINNI MERTENS (36): “SOM SKUESPILLERE SKAL VI SELV TAGE ANSVAR”
Hør hvordan Minni vil tage favntag med pension og pensionsforsikringer efter sin rådgivningssamtale.

MORTEN HAUCH-FAUSBØLL (64): “JEG FÅR ÅBENBART LIDT MERE, END JEG TROEDE”
Hvis du også nærmer dig pensionsalderen, er det helt sikkert på tide med et tjek – ligesom Morten fik.

9 GYLDNE RÅD FRA PENSIONSRÅDGIVEREN

Få et hurtigt overblik over de 9 vigtige ting, du skal vide om pension lige nu.

PEDER HOLM MØDER PFA: “PENSION ER OGSÅ JERES EGET ANSVAR”
Hvad siger PFA til alle Peders kritiske spørgsmål om investering, klima og alt for mange DSF'ere uden pensionsopsparing?