Ideen om ophavsret er en god idé

Af Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund

På det seneste har der været en del artikler i Politikens spalter om ophavsret. Først rettede redaktør Bjørn Bredal en bredside mod ophavsretten, som han kaldte ”en pest for kunst og ideer”, fulgt op af en leder om samme emne 5.2. Så fremkom it-konsulent Jon Lund med nogle kritiske bemærkninger under overskriften ”Ideernes kamp”. Og senest har vi kunnet læse en masse om den nye traktat kaldet ACTA. I Politiken 4.2. er der et portræt af tre unge, der har taget kampen op mod ACTA, som de mener ”hæmmer kreativiteten”; de vil simpelt hen af med alle regler på internettet, forstår man.

Jeg savner nogle perspektiver og proportioner i denne debat om ophavsret.

For det første bliver der anlagt den vinkel, at de, der kæmper for ophavsretten er nogle kapitalistiske mastodonter, der er ude på at tilrane sig internetbrugernes penge og i forbifarten smider ytringsfrihed og andre menneskerettigheder overbord. Sådan ser min virkelighed slet ikke ud. Ophavsretten er vigtig for en masse helt almindelige mennesker, der skriver bøger, musik osv. eller er skuespillere, musikere m.fl., og som forsøger at leve af det; ikke på andres bekostning, men fordi de har et kunstnerisk budskab, de brænder for at komme ud med – og så også gerne vil have penge for. Det er rigtigt, at vi også har forlag, pladeselskaber og filmproducenter, men det er jo ikke kolosser i Google- eller Facebook-klassen, men tværtimod typisk mindre virksomheder, der langt hen ad vejen har til formål at sende nye kulturprodukter ud på markedet på basis af aftaler med kunstnerne. Og det er slet ikke virksomheder, der ligesom Facebook systematisk indsamler data om millioner af internetbrugeres private forhold.

For det andet er det udtryk for en noget internetforkælet tilgang, de tre unge har til tilværelsen, når de forlanger, at alt skal være tilgængeligt på nettet uden regler. Der er altså nogen, der har skabt og produceret musikken, litteraturen, filmene osv., indholdet kommer ikke af sig selv. Er det ikke meget rimeligt, at de får nogen penge for det? Afskaffelse af regler betyder anarki, og rettighedsmæssigt anarki betyder, at kunstnerne og producenterne ikke kan tjene på værkerne; med den simple konsekvens, at de tre unge så ikke får særlig meget nyt kvalitetsindhold på deres elskede internet.

For det tredje er det en misforståelse, at ophavsretten skulle give en idébeskyttelse. Det er ikke tilfældet. Ophavsret giver juridisk beskyttelse af fx en film, men ikke af de ideer, der ligger bag filmen. Ophavsret begrænser derfor ikke muligheden for inspiration og idéudveksling. Tværtimod er det ikke mindst de mange nye kulturprodukter, som ophavsretten baner vej for, der spreder ny kunstnerisk inspiration og idérigdom, som andre kan brygge videre på.

Ideen om ophavsret er en god idé. Vi kan altid diskutere rækkevidden og detaljerne i lovgivningen, men jeg håber, at der er enighed om, at der må være spilleregler for brug af andres ejendom, også på internettet.