Kunstnere: Vi skal have penge for danskernes private kopier

Af Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund, Klaus Hansen, formand for Producentforeningen og Lena Brostrøm, formand for Dansk Artist Forbund. Debatindlæg i Altinget 13. september 2017

44 millioner kroner.

Det er det magiske tal, som kulturministerens Blankmedieudvalg er kommet frem til, at danske kunstnere og producenter skal have i årlig kompensation for privatkopiering. Men det store spørgsmål er, hvordan udvalget er kommet frem til de 44 millioner kroner?

Leder man efter en forklaring i Blankmedieudvalgets rapport, der udkom 1. september, leder man forgæves. Der er ingen forklaring og ikke et eneste argument for, hvorfor Danmark bør stræbe efter at have den laveste kompensation for privatkopiering i hele Europa.

Regnestykket for, hvordan udvalget ender på de 44 millioner kroner, er heller ikke at finde i rapporten. Tallet synes ganske enkelt at være taget ud af den blå luft.

Kunstnere skal have penge for privatkopiering på elektroniske medier
Blankmedieudvalget anbefaler, at 15 kroner skal gå til kunstnere og producenter hver gang, der sælges en smartphone, en computer eller en harddiskoptager. Til sammenligning får rettighedshaverne i Tyskland 42 kroner og i Holland 26 kroner for hver solgte smartphone.

Indtil nu har danske kunstnere kun fået betaling for kopiering på brændbare cd’er og dvd’er, men nu kræver EU-Domstolen, at den såkaldte blankmedieordning moderniseres, så også elektroniske medier kommer med.

Det er på høje tid, at Danmark får en tidssvarende og lovlig ordning. Men hvis Mette Bock vælger at følge Blankmedieudvalgets anbefalinger, vil Danmark indtage en absolut bundplacering i Europa, når det gælder betaling af rettighedshaverne.

Begrundelsen for, at danske rettighedshavere skal kompenseres markant lavere end de tyske, hollandske og svenske rettighedshavere, står hen i det uvisse. Der er intet, der indikerer, at privatkopieringen i Danmark er lavere end i andre europæiske lande. Tværtimod.

Danskerne kopierer for 1 milliarder kroner
Udvalget fik før sommerferien til at opgave af kulturministeren at lave en spritny undersøgelse af privatkopiering i Danmark for at kunne vurdere, hvilket niveau kompensationen til rettighedshaverne skulle være på.

Både Kulturministeren, medieordførerne, industrien, forbrugerne og rettighedshaverne var enige om, at en uafhængig, evidensbaseret undersøgelse af danskernes kopieringsadfærd var vejen frem.

Viste det sig, at ingen kopierede film og musik, skulle rettighedshaverne ikke kompenseres. Foregik der derimod kopiering, skulle der betales til rettighedshaverne. Logisk og retfærdigt.

Og undersøgelsens konklusion var klokkeklar: danskerne kopierer masser af musik, tv og film på deres smartphones, computere og tv-harddiske. Så meget, at det kan opgøres til en årlig værdi på omkring 1 milliarder kroner.

Med andre ord går de danske kulturproducenter hvert år glip af et beløb svarende til 1 milliarder kroner i indtjening, når danskerne kopierer indhold i stedet for at købe det hos forhandlere og streamingtjenester.

Der er stor forskel mellem virkelighed og anbefalinger
Enhver kan se, at der er milevidt mellem undersøgelsens estimerede tab på 1 milliarder kroner og udvalgets anbefalinger på 44 millioner kroner.

Hvorfor har udvalget lavet en storstilet brugerundersøgelse til 600.000 kroner, hvis de ikke har i sinde at forholde sig til analysens konklusioner? Måske faldt undersøgelsens resultater ikke i udvalgets smag? Måske kom resultatet som en overraskelse?

”Kopiering er død”, proklamerer elektronikindustrien gang på gang, men det er langt fra tilfældet, fastslår den nye undersøgelse. Danskerne anno 2017 kopierer masser af musik, film og tv i deres hverdag.

17 procent, svarende til flere end 700.000 danskere, har ifølge undersøgelsen kopieret indhold de seneste 6 måneder. Mange optager film på tv-harddisken, andre gemmer musik på mobilen, og det er de i deres gode ret til. Det er lovligt og gratis at kopiere indhold til eget brug. Det har Folketinget bestemt. Og rettighedshaverne er glade for, at deres indhold bliver brugt så meget som muligt, så længe de kompenseres for den kopiering, der foregår.

Blankmedieordning er til for dansk indhold
Pengene fra blankmedieordningen er ikke en afgift eller en ekstra skat på elektronik, som nogen fejlagtigt tror. Pengene går ikke i statskassen, men direkte ind på lønkontoen hos de mennesker, der producerer dansk musik, danske film og dansk tv til glæde for os alle sammen.

Hvis der er noget, alle kulturpolitikere er enige om i disse tider, hvor internationale aktører som YouTube og Netflix sætter deres præg på mediebilledet, er det, at det er vigtigere end nogensinde at værne om dansk indhold.

En ny ordning for privatkopiering er netop med til at sikre nyt dansk indhold. Det er meget betænkeligt, hvis kulturministeren vælger at følge udvalgets anbefalinger. Man kan ikke bryste sig af at kæmpe for dansk indholds overlevelse med den ene hånd, mens man bevidst forringer de kreative branchers vilkår med den anden.

Tilbage står spørgsmålet om kompensationens størrelse. Er 44 milioner kroner for lidt? Kigger vi på vores europæiske nabolande, er svaret klart ja. Ser vi på undersøgelsens resultater, er svaret også et rungende ja.

Hvordan udvalget kan se bort fra den evidensundersøgelse, der skulle udgøre skelettet for den nye ordning, er komplet ubegribeligt. Rettighedshaverne fortjener en rimelig betaling for, at alle danskere kvit og frit kan kopiere film, musik og tv.

Danske kunstnere og producenter forventer ikke, at der bliver lagt 1 milliarder kroner i en ny ordning, men de forventer, at udvalget forholder sig til fakta - og fremlægger seriøse beregninger og argumenter for, hvordan de er nået frem til deres anbefalinger. Alt andet er dybt uanstændigt.