Vi kan meget, men ikke alt

Leder i magasinet Sceneliv #1 2021
Benjamin Boe Rasmussen

Kære coronatrætte medlemmer

Jeg vil gerne bruge årets første leder til at sige lidt om, hvad forbundet kan og ikke kan. For mens disse linjer skrives, raser den anden bølge af corona, og stort set hele Danmark er lukket. Alligevel er vi i forbundet nødt til at insistere på, at der også er en hverdag ude på den anden side.

Den klemme presser os på Tagensvej til det yderste. Men det er også derfor, vi er her, og det er i tider som disse, man bliver glad for dygtige medarbejdere. Alligevel er vi nødt til at prioritere benhårdt og vælge vores kampe med omhu. Det bliver ind imellem tydeligt, når velmenende medlemmer kommer til os med sager, der optager dem, i håb om at inddrage os.

Det er ellers noget af det, jeg elsker ved vores forbund: At vi udgør et kalejdoskop af holdninger og altid har noget på hjerte. Men det er ikke alt engagement, der udfolder sig bedst gennem sekretariatet – og det er ikke alle sager, som vi kan gå ind i. Derfor minder jeg i al fredsommelighed om, at vi ikke er en interesseorganisation, men en fagforening.

Vores kerneopgave er at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det formål tager vi dybt alvorligt. Lige nu er vi for eksempel i fuld gang med at genforhandle fire overenskomster. Vi er også i gang med at bane vejen for en fælles aftale med streamingtjenesterne. Sammen med Producentforeningen forsøger vi at præge det kommende medieforlig, og samtidigt skal der implementeres et EU-direktiv, som er afgørende for, om vores medlemmer får de samme rettigheder på nettet, som de har ude i virkeligheden.

Alt det arbejde har blandt andet betydning for Filmex-midlerne, som gør, at vi hvert år kan sende omkring 150 millioner kroner videre til vores medlemmer og andre rettighedshavere. Filmex betyder også, at vi kan dele produktionsstøtte ud, have DSF Studio og drive en hjælpefond, som har gavnet mange medlemmer her under coronakrisen.

For mig er det magtpåliggende, at vi servicerer vores medlemmer bedst muligt og hele tiden forsøger at forbedre vores kerneydelser. Det er, hvad I som medlemmer retmæssigt kan kræve af os, der knokler på Tagensvej – eller som nu hjemme i selvisolation. Kerneopgaverne skal altid have mindst 80 procent af vores opmærksomhed.

Når det er sagt, er der også en masse vigtige værdipolitiske spørgsmål, vi er nødt til at bruge ressourcer på. Ligebehandling, ligestilling og identitetspolitik er noget af det, der betyder meget for mange af vores medlemmer. Jeg ville ønske, at vi havde muskler til at yde 100 procent over hele linjen. Det har vi ikke, men vi prøver at byde ind, hvor det gør den største forskel.

Debatten om grænseoverskridende adfærd er et eksempel, hvor jeg synes, det er lykkedes os at skabe stor opmærksomhed. Men jeg vil også gerne fremhæve vores grønne udvalg, som består af tre bestyrelsesmedlemmer, der har besluttet at skabe fokus på bæredygtigt teater. Vi har støttet dem økonomisk, men de har selv sørget for at samle branchen i et stærkt initiativ for klima og miljø.

Jeg kan også nævne Copenhagen Pride, hvor vi i mange år har været synlige. Og vores sociale udvalg, der skaber fællesskab mellem medlemmerne på en megafed måde. De sidste tre eksempler er medlemsbårne og til stor inspiration for andre, der også gerne vil ændre verden til medlemmernes bedste.

Som forbund har vi brug for en stærk fælles erkendelse og accept af, hvor vi er nødt til at skyde med skarpt. Men når det er sagt, er alle velkommen i et af vores udvalg eller til selv at gribe en fakkel og bede om en håndsrækning. Hvis bestyrelsen synes, formålet er godt, støtter vi op. Og på den måde får vi en ægte, moderne fagforening med masser af udfoldelse, så vi kan vise verden, hvem vi er.