Nyt netværk for musicalbranchen

6. august 2019

Hele den professionelle musicalbranche får nu mulighed for at mødes i et fælles kunstnerisk netværk, når det nye Musical Theatre Community 'MTC Nordic' går i luften med et event lørdag 31. august 2019.

Tanken med MTC er, at skabe et fællesskab, som skal samle hele den professionelle musicalbranche i Danmark – både folk bag, på og foran scenen – og en gang om året afholde et seminar. MTC etableres som en non-profit “organisation”, der skal drives af branchen.

Derudover vil MTC Nordic fokusere på:

  • Vidensdeling og refleksion for at stimulere branchen, og motivere til nye samarbejder og bæredygtighed i branchen.
  • At inspirere til konstruktiv dialog om aktuelle forhold i branchen.
  • En “networking-del”, hvor man har mulighed for at finde sammen om ideer og projekter – og ud af det, kan der opstå flere events henover året, i form af workshops/foredrag/etc. – alt sammen med henblik på at styrke branchen.

Det er Two Dæne, et selskab for musicaliværksætteri, drevet af Søren Scheibye, Martin Palme Skriver og Mikal Korsgaard Larsen, som står bag MTC Nordic.

Du kan læse mere om MTC Nordic her. 

Du kan tilmelde dig begivenheden på Facebook.