I dag har jeg og vi – sammen med resten af dansk kunst- og kulturliv – fået en ny chef.
Velkommen på kulturministerposten, Zenia Stampe.
Og tak for at tage over efter Jakob Engel-Schmidt, som gennem de seneste fire år har bevist, at kulturministerposten langt fra behøver være en retrætepost for symbolske projekter og høflige skåltaler. Jakob Engel-Schmidt har i mine øjne været med til at flytte kulturen op på den politiske dagsorden og behandlet den som det, den er: en afgørende samfundskraft.
Nu går stafetten videre til en minister med baggrund i et parti, som historisk har haft et stærkt kulturpolitisk engagement – og som personligt aldrig har været bange for at tale kulturens sag. Det gør mig fortrøstningsfuld. For kultur er ikke bare det, der binder os sammen, udvider vores horisonter og giver os nye fortællinger om os selv og hinanden. Kultur er også arbejdspladser, eksport, vækst og en branche, der bidrager markant til dansk økonomi.
Derfor bliver jeg også ekstra glad over at se, at kulturen allerede har fået et stort aftryk i regeringsgrundlaget.
Scenekunstreformen skal i mål
For det første vil regeringen færdiggøre den scenekunstreform, der blev sat i gang før valget. Det er mildt sagt godt nyt. Hele branchen har brugt enorme kræfter på det arbejde, så det var ærligt talt en ordentlig mavepuster, da reformen fik en time-out i forbindelse med udskrivelse af folketingsvalget. Nu glæder vi os til at komme tilbage til arbejdet og få skabt bedre produktions- og arbejdsvilkår for alle de mennesker, der hver dag skaber scenekunst i hele landet.
Kunstig intelligens må ikke udhule det kulturelle kredsløb
For det andet lægger regeringen op til en mere offensiv indsats på AI-området. Det er der brug for. Vores medlemmer er blandt de første, der mærker konsekvenserne af de nye teknologier. Det gælder ikke mindst stemmeskuespillere, dubbere og indlæsere, hvis stemmer allerede i dag kan kopieres og udnyttes uden deres samtykke. Derfor er det afgørende, at retten til egen stemme, eget ansigt og eget kunstneriske udtryk bliver beskyttet ordentligt. Teknologien skal tjene mennesker – ikke omvendt.
Vi har brugt mange kræfter på AI-dagsordenen de seneste år, og vi glæder os til at se, at arbejdet – blandt andet i Kulturministeriets AI-ekspertudvalg – nu bliver omsat til konkret politik, der giver kunstnere reel beskyttelse og sikrer et fortsat bæredygtigt digitalt/kulturelt kredsløb.
Fokus på kombinatørernes barselsvilkår
For det tredje er vi oprigtigt glade for at se bedre barselsrettigheder for kombinatører skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget. Det må ikke være en ulempe at få børn, bare fordi man har valgt en mere fleksibel tilgang til arbejdsmarkedet end den traditionelle fastansættelse. Det er en politisk indsats, vi selv har deltaget meget aktivt i Barselsalliancen, og derfor er det ret forløsende at se det sort på hvidt.
Alt for mange mennesker på det moderne arbejdsmarked falder i dag mellem systemernes stole – og barsel er desværre ikke det eneste område. Vi står derfor også klar i kulissen med den næste indsats: pensionsvilkårene for freelancere og løstansatte. Vi bliver sammen nødt til at finde fair og retfærdige løsninger for dem, der forlader arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv – ellers risikerer vi at skabe en voksende gruppe kulturarbejdere og andre atypisk ansatte, der går en økonomisk usikker alderdom i møde. Og det er hverken værdigt eller noget, vi har råd til som samfund.
Et par enkelte missere
Skulle der være noget, vi savner, er det en mere offensiv diskussion af DR’s og TV 2’s ansvar for det kulturelle kredsløb. Når så store aktører fylder så meget i markedet, følger der også et ansvar med. DR skal tage kunstnernes rettigheder alvorligt, når indhold flyttes ud på platforme, hvor respekten for ophavsret ofte ligger et meget lille sted. Og TV 2 skal fortsat bidrage til hele det kulturelle kredsløb og anerkende, at stærke danske historier kræver investeringer, rettighedsmidler og respekt for dem, der skaber indholdet.
Men alt i alt er der grund til optimisme.
Vi glæder os til samarbejdet med den nye kulturminister og den nye regering. Ikke bare de næste måneder og med disse specifikke opgaver, men forhåbentlig de næste fire år. Vi er ikke naive. Vi ved godt, at alle gode ambitioner før eller siden rammer Finansministeriet. Vi ved godt, at der skal findes penge, og at politiske prioriteter altid er et spørgsmål om valg. Men nu står ambitionerne der. Sort på hvidt. I regeringsgrundlaget. Og vi har tænkt os at holde kulturministeren op på dem.
På scenekunstreformen. På AI-beskyttelsen. På bedre vilkår for de mennesker, der skaber kunsten og kulturen. Og på ambitionen om, at kultur ikke er pynt på samfundet, men en grundlæggende del af det.
Så endnu engang velkommen på kulturministerposten, Zenia Stampe! Vi står klar. Det håber vi også, du gør.