Kunst og kulturpolitik

DSF mener:

At staten skal investere i kunst, fordi kunst er et vigtigt bidrag til det demokratiske samfund, og fordi kunst skaber sammenhængskraft. Derudover er det en god forretning at investere i kunst.

At statens investeringer i scenekunst i videst muligt omfang skal gives som varig støtte. Dvs. at den offentlige støtte til scenekunst i videst muligt omfang skal gives som 4årige økonomiske rammer i stedet for puljer.

At statens investeringer i kunst i videst muligt omfang skal gå til produktion. Dvs. at unødige administrative ‘fedtlag’ skal undgås.

At alle der modtager statslig støtte til produktion af film eller tv skal forpligte sig til at tilbyde løn og ansættelsesvilkår på overenskomstvilkår, samt til at respektere kunstnernes ønske om at bevare deres rettigheder.

At de internationale streamingtjenester som Netflix og HBO skal respektere den danske rettighedsmodel, og de skal bidrage økonomisk til at finansiere danske film og serier.

At kunstnere har krav på kompensation for privatkopiering af de værker, de har medvirket i

  • Princippet fremgår af EU-retten, men den danske stat er dømt for ikke at have implementeret ordningen korrekt
  • Rettighedshaverne skal kompenseres for det tab, de har lidt pga. den mangelfulde implementering i dansk ret
  • Rettighedshaverne skal i fremtiden kompenseres på samme niveau som i andre europæiske lande, fx i Sverige

At den virkelighed, som skildres på scenen, i biograferne og på skærmen skal afspejle den virkelighed, vi lever i. Det gælder både ift. køn, etnicitet, alder osv.

At vi pt ikke har ligeløn mellem kønnene, og at kvinder og mænd har krav på samme løn for samme arbejde.

At alle skal kunne gå sikkert på arbejde - uden risiko for liv og helbred, og uden risiko for at blive udsat for seksuelle krænkelser eller anden magtmisbrug.

At reglerne vedr. dagpenge skal ændres, så de (også) passer til den fleksible del af arbejdsstyrken (det som nogle kalder ‘det atypiske arbejdsmarked’).

Fx skal

  • reglerne vedr. supplerende dagpenge ændres, så én dags arbejde ‘koster’ én dag på supplerende dagpenge (ikke en uge som nu)
  • Reglerne vedrørende overgangen fra dimittendsats til individuel beregnet dagpengesats skal ændres, så der tages udgangspunkt i de 3 måneder, hvor indtjeningen har været højest, inden for en 6 måneders periode (ikke alle 6 måneder som nu)