A-kasse og
dagpenge




A-kasse med kunstnerisk indsigt

Det er kunstteamet, der gør A&Til til vores valg som A-kasse – der er kun få A-kasser, der har en afdeling, der kan rådgive vores medlemmer og andre, som arbejder inden for kunstneriske og kreative fag. Her har de et indgående kendskab til alle vores mange forskellige overenskomster.

Kunstteamets jobrådgivere og forsikringsteamet har alle erfaring fra eller viden om de kreative brancher og er dygtige til at navigere i den lovgivning, der vedrører dagpenge og dagpengesystemet.

Hvis du er ledig, vil du løbende blive indkaldt til samtaler – hvor ofte afhænger af din alder. Det er jobrådgiverne, der er din primære kontakt ved samtalerne, og det er også dem, der hjælper dig dig med jobsøgning, frivillige samtaler og meget andet.

Forsikringsteamet kan derimod svare på alle dine spørgsmål om økonomi – fx honorarbetalinger, udfyldelse af dagpengekortet, optjening af ret til dagpenge og alt det andet, der kan være svært at holde styr på.

Spørg fx A&Til om:
· Dagpenge
· Dagpenge som nyuddannet
· Dagpenge i udlandet
· Barselsdagpenge
· Sygedagpenge
· Supplerende dagpenge
· Minimumskrav
· Jobsøgning
· Og alt det andet, der handler om din økonomi som ledig

  Har du brug for hjælp?

Hvis du har flere spørgsmål om A-kasse, dagpenge og jobsøgning, kan du kontakte A&Til og få gode råd.

Kontakt A&Til her

Til toppen