Dansk Skuespillerforbund følger myndighedernes anbefalinger, og derfor lukker DSF Studio alle kursusaktiviteter samt lokaler ned de næste par uger, indtil videre fra torsdag 12/3 til og med mandag 13. april

Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Åben Studio: Filmskuespil med Daniel Kragh-Jacobsen

Dato:
Tirsdage: 14. april til 2. juni
Tidspunkt:
kl. 9.30-12.30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
ubegrænset
Tilmeldingsfrist:
løbende og gerne inden 2. april
Pris:
200 kr. for åben studio træningskort forår 2020
Åben Studio: Filmskuespil med Daniel Kragh-Jacobsen

Målet for dette Åben Studio forløb er, at skuespilleren lægger frygten fra sig.
Du vil få redskaber og en forståelse for filmprocessen, der gør at du fremover kan være mere til stede foran kameraet.
 
Vi ser på omstændighederne, som burde findes og fungere for, at du kan levere en god præstation. Disse omstændigheder kan være en velskrevet tekst, instruktionen, arrangementet, kameraet og scenografi etc. Vi arbejder med at give dig en personlig værktøjskasse, som du kan bruge aktivt, hvis nogle af disse omstændigheder ikke fungerer eller måske slet ikke eksisterer. 
 
Som deltager vil du både få et indblik i instruktørens redskaber, samt hvilke redskaber du selv kan bruge for at udvikle din karakter.

Det tilstræbes, at du i fremtiden kan møde op til casting eller på set, og hurtigt komme troværdigt ind i din rolle og forbinde dig til dine medspillere.
 
Daniel Kragh-Jacobsen er uddannet filminstruktør fra American Film Institute Conservatory. Hans redskaber stammer bl.a fra hans tidligere lærer Rob Spera og instruktørcoach Adrienne Weiss. 

Daniel kommer fra en baggrund med musikvideoer og reklamefilm, men har også skrevet og instrueret flere kortfilm og webserier. Hans film Næste Stop var bl.a. Robert nomineret i 2019.

Læs mere om Daniel Kragh-Jakobsen her

Obs. bemærk ny undervisnings opstart og slut: tirsdage: 14. april til 2. juni.