DSF Studio - efteruddannelse og netværk

Aarhus: Improvisation med Ole Boisen

Dato:
27. februar til 3. marts
Tidspunkt:
kl. 17.00-20.00
Sted:
Aarhus
Antal deltagere:
ubegrænset
Tilmeldingsfrist:
4. februar
Pris:
200 kr.
Aarhus: Improvisation med Ole Boisen

Improvisation er et værktøj udøvende kunstnere bruger til at holde skarpt fokus, høj intensitet, autentisk nærvær og stor spilleglæde. Du indeholder skæve, skønne, poetiske ideer, du ikke aner, hvor kommer fra, men som gør dig bedre. Også bedre til i enhver tænkelig castingsituation ikke at gå i baglås, men byde fra det bedste sted i dig.

I Oles undervisning handler det om at opdage dig selv, dine egne rene impulser og sætte dem i spil med andre. At komme forbi præstationslysten og -trangen og lave så ufattelig mange fejl, at man med sænkede parader begynder at spille sammen og finde på fantastiske ting i nuet.

Hver undervisningsgang indeholder individuelle øvelser, udfordringer i par og deciderede impro-spillescener. Der indgår på udvalgte dage improviseret sang til improviseret musik.

Undervisningen er åben for alle med Åben Studio træningskort og man behøver fx ikke at synge godt for at deltage.

Ole Boisen underviser i improvisation på teaterskoler, filmskoler og dedikerede højskoler og har mange års erfaring som improvisationsspiller på teatret og i tv-programmer. Han har bl.a. indspillet TV satiren “A-Klassen” baseret udelukkende på improvisation. Ole er freelance-skuespiller på alle platforme og bruger impro til at holde værktøjerne skarpe, lysten oppe og frygten fra døren.

Læs mere om Ole her

obs. Bemærk at datoerne er ændret tirsdag til fredag 27/2-2/3.