Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Filmskuespil med Emma Balcázar

Dato:
Onsdage fra 11. april-30. maj
Tidspunkt:
kl. 9.30-12.30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
ubegrænset
Tilmeldingsfrist:
løbende
Pris:
200 kr. Åben Studio træningskort 1. halvår
Filmskuespil med Emma Balcázar

Træningen er rettet mod professionelle skuespillere, der vil lære at udnytte filmmediet for at skabe mere intense og levende performances.

Filmskuespilkunst er baseret på skuespillerens evne til at skabe momenter og være i 'nuet', og der findes konkrete værktøjer i Balcáza-teknikken, der kan hjælpe skuespilleren til at åbne for det rum, hvor skuespilleren er stærkt forankret i væren frem for gøren.

Vi vil arbejde med screen prescence, private moments og tid og rum i dialogarbejde. Udover at være på gulvet, afprøve teknikker og jamme sammen, vil vi også bruge tid på performanceanalyse, hvor skuespillerne lærer deres instrument og egen performance at kende, samt have mulighed for at se andres arbejde og forholde os fagligt til det.

Emma Balcázar er uddannet dramapædagog og filminstruktør fra Den Danske filmskole 2005. Både før og efter sin tid på Filmskolen har Emma beskæftiget sig med filmskuespil. Emma har i flere år coachet og undervist elever fra Statens Teaterskole, Aarhus Teaterskole og Odense Teaterskole, samt medlemmer af Skuespillerforbundet efter sin egen metode. I 2012 blev Emmas film Tro, håb og sex nomineret til en Robert, og lige nu er Emma i gang med at udvikle sin første spillefilm i samarbejde med Alphaville og New Danish Screen.

Læs mere om Balcázar-teknikken og Emma her