DSF Studio - efteruddannelse og netværk

Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Meisnerteknik for øvede med Sarah Boberg

Dato:
6-8. juni
Tidspunkt:
kl. 10-15
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
8-10
Tilmeldingsfrist:
30. april
Pris:
500 kr.
Meisnerteknik for øvede med Sarah Boberg

Meisnerteknik er en konkret arbejdsmetode, der fokuserer på nærvær og samarbejde. Sanford Meisner var en af grundlæggerne af The Group Theater. Han udviklede og forfinede det, der nu kaldes Meisnerteknik. Teknikken bygger på K. Stanislavskijs teorier og principper, og deltagerne arbejder med improvisationsøvelser, der fokuserer på spontanitet og på at reagere ærligt på sine medspillere i nuet. Meisner siger bl.a: Acting is reacting - Acting is real response to immaginary circumstances.

Formålet med kurset er at styrke skuespillernes koncentrations- og perceptionsevne. Træningen giver dem nogle solide redskaber, der er meget brugbare især i forhold til film, tv, casting og nærvær på scenen. Den ene del af træningen er et repetitionsbaseret øvelsessystem, hvor deltagerne arbejder to og to. Den anden del er tekstarbejdet. Her lærer deltagerne bl.a. at forberede sig bedre hjemme, at finde deres karakters funktion, og at overføre teknikken og redskaberne i selve skuespilarbejdet til det, de kan i forvejen. Det er en meget konkret arbejdsform - underholdene og enkel.

Underviser Sarah Boberg er uddannet som skuespiller og underviser i New York på bl.a. Actors Studio og William Esper Studio. Sarah har undervist både instruktører og manuskriptforfattere på Den Danske Filmskole, og hun underviser også skuespil-eleverne på Filmhøjskolen i Ebeltoft såvel som på Aarhus-Odense- og Statens Teaterskole.

Sarah Boberg er kendt fra hendes medvirken i bl.a. ”Broen” og ”1864”. På scenen har hun medvirket i ”The Seagull” på Det Kongelige Teater, ”Angels” in America på Betty Nansen, ”George Kaplan” på Husets Teater og ”Peter og Elgen” på Teater Grob.

Obs. kurset henvender sig til øvede Meisnerteknik skuespillere.