Aprilfestival

23. marts 2018
Aprilfestival

Mere end 100 professionelle teaterfolk har meldt deres ankomst til Aprilfestivalen, som løber af stablen fra 15.-22. april i Syddjurs Kommune.

Ebeltoft og Rønde bliver omdrejningspunkter for de fleste af festivalens aktiviteter, men man kan også få teateroplevelser på skoler og institutioner i Norddjurs, Aarhus og Favrskov kommuner.

I løbet af festivalugen viser teatrene over 150 forskellige teaterforestillinger fordelt på mere end 650 enkelte opførelser, og publikum kan bl.a. opleve internationale gæstespil fra Sydafrika og Frankrig.

Lokalområdets børn og unge – samt deres familier, selvfølgelig – får på denne måde en masse gratis teateroplevelser.

Festivalen danner desuden ramme om en række faglige aktiviteter for hundredvis af teaterfolk fra både ind- og udland.

Du kan læse mere om festivalen her