Audition d. 3. februar 2020

På Det Ny Teater,
Gl. Kongevej 29 (Sceneindgangen)
Mandag
3. februar 2020
Kl. 10.30 – 17.30

For operasangere og elevmedlemmer hos O.A. og solistklassen, der er medlem af Dansk Skuespillerforbund.

DSF Studio inviterer igen til kollektiv foresyngning/audition. Tilmelding kan kun ske ved at udfylde tilmeldingsskemaet herunder. Du kan tilmelde dig fra:

Søndag d. 12. januar 2020 – kl. 8.00 til og med søndag d. 19. januar 2020 – kl. 24.00

Tilmelding foregår efter ”først-til-mølle”-princippet. Alle tilmeldinger udenfor ovenstående tidsrum vil være ugyldige.

Alle tilmeldte vil efter fristen hurtigst muligt få besked om, hvorvidt de er kommet til i denne omgang, samt tidspunktet for deres foresyngning.

Det er eget ansvar at sende noder og lave aftaler med pianisterne, uanset om der er tale om egen pianist eller en af de tilstillede (Carol Conrad/Ulrich Stærk).

Som ved de tidligere auditions, bedes du medbringe 1-2 musiknumre, men denne gang har du kun 8 min. til din rådighed (Dette inkluderer præsentation af dig selv, samt evt. tid mellem arierne). Evt. ensemblearbejde fratrækkes i den tid du/I har til rådighed. Du bedes endvidere på dagen medbringe 30 eksemplarer af dit CV til auditionpanelet. Panelet ser helst, at det er på én side. Du kan hente inspiration her.

Du kan finde listen med paneldeltagere her (listen opdateres løbende)

NB. Hvis du har særlige ønsker til tidspunkt, bedes du skrive dette under "bemærkninger". Vi prøver så vidt muligt at tage hensyn til ønskerne, men det kan ikke altid lade sig gøre. Du skal derfor som udgangspunkt kunne deltage hele dagen fra 10.30-17.30, og det vil ikke efterfølgende være muligt at bytte tider.

Alle øvrige spørgsmål i forbindelse med audition bedes rettet til: Tine Fangel på tlf. 33 24 22 00

Vi glæder os til at se dig.