Et arbejdsliv med fart, afveksling og kreativitet kan passe godt til en ADHD-hjerne. Men de samme træk, der kan være en styrke i scenekunstbranchen, kan gøre andre dele af livet svære – både på job og derhjemme, forklarer psykiater Charlotte Jokumsen.
Nej, Charlotte Jokumsen har ikke set data for, at ADHD er mere udbredt i scenekunstbranchen, men psykiateren kan godt se, hvorfor branchen kan matche en ADHD-hjerne:
“Der er fart over feltet, du kan bruge dig selv, og det er ikke et ‘kedeligt’ 9-17-job, så det kunne godt tale ind i behovet for afveksling,” forklarer hun.
Måske genkender du visse af de mest gængse ADHD-træk hos dig selv, men det betyder ikke nødvendigvis, at du har ADHD.
Det afgørende er ifølge Charlotte Jokumsen, hvordan og hvor meget det påvirker dit liv.
Hos dem, hun møder i sin klinik, kan ADHD-træk fx vise sig som gentagne stresssygemeldinger, depression, problemer i parforhold eller arbejdslivet – eller helt enkelt som overspringshandlinger, selv om du sidder med en spændende opgave:
“Du får måske ikke læst dit manuskript, selv om du er interesseret i det. Det centrale er ‘procrastination’ – udsættelse af tingene. Du kan bare ikke komme i gang.”
“Folk med ADHD er lige så forskellige som alle andre. Måske kan du genkende nogle af trækkene, men lever allerede med faste rutiner og gode rammer for ting, så det kun er træls nogle gange. Du får først diagnosen, når du har en funktionsnedsættelse,” forklarer psykiateren.
For nogle bliver konsekvenserne først for alvor tydelige, når kravene i livet vokser:
“Det er der, hvor dit liv begynder at skride på en eller anden måde. Det kan blive værre, hver gang du får flere opgaver i dit liv, efterhånden som du bliver ældre. Du er måske i et parforhold, og for hvert barn bliver det værre, og så bliver du stresssygemeldt. Og så bliver du nødt til at gøre noget andet i dit liv.”
Selvtest er ikke altid vejen frem
Det kan være fristende at tage en af de tests, der findes på nettet. Den, som praktiserende læger anvender i forbindelse med ADHD, hedder ASRS-test (Adult ADHD Self-Report Scale), men Charlotte Jokumsen advarer mod at bruge resultatet som et svar i sig selv:
“Du kan godt tage en ASRS-test på nettet, men den kræver vejledning. Der kan være en masse andre faktorer, der spiller ind på resultatet, for ADHD deler fx symptomer med depression og stress. Derfor er mit råd, at du går til din læge og fortæller, at du mistænker, at du har ADHD. Så spørger lægen ind til dig. Og hvis du oplever, at dine vanskeligheder ikke bliver taget alvorligt, kan det være relevant at finde en anden psykiater eller få en ‘second opinion’.”
Er du ekstra følsom for afvisning?
Et af de fænomener, Charlotte Jokumsen ofte møder hos mennesker med ADHD, er RSD (Rejection Sensitivity Dysphoria), der dækker over en meget intens følelsesmæssig reaktion på oplevet afvisning, kritik eller følelsen af ikke at høre til. Det kan blandt andet komme til udtryk som langvarig overtænkning efter sociale situationer:
“Rigtig mange med ADHD er selvstændige, for du lever tit bedre på den måde. Til gengæld kan friheden give problemer, når du selv skal skabe struktur.”
–Psykiater Charlotte Jochumsen
“Det fylder i dagevis: Snakkede jeg for meget? Har jeg fornærmet nogen? Det er jo anstrengende. Og i et fag, hvor du hele tiden bliver vurderet – ved castings og auditions og af publikum – og hvor afslag er en tilbagevendende del af arbejdslivet, kan en særlig følsomhed over for afvisning være hård. Det bliver bedre, når du får ADHD-medicin, og du kan også arbejde med det psykologisk.”
“ADHD-medicin er den mest effektive medicin, vi har inden for psykiatrien, men den tager ikke alt, og du skal selvfølgelig opveje virkning og bivirkninger. For nogle er det en lettelse at få en forklaring og vide, at de ikke bare er dumme og dovne. Dem med en let grad af ADHD kan måske nøjes med undervisning i og forståelse for ADHD, men uanset hvad, skal du skal stadig arbejde med struktur og nattesøvn,” forklarer Charlotte Jochumsen.
Freelancelivet har fordele og ulemper
Det omskiftelige arbejdsliv som freelancer kan på nogle punkter passe godt til mennesker med ADHD:
“Rigtig mange med ADHD er selvstændige, for du lever tit bedre på den måde. Så har du ikke en boss. Til gengæld kan friheden give problemer, når du selv skal skabe struktur omkring de mindre interessante opgaver. Mange selvstændige brænder sig fx på moms og regnskab. Med ADHD er der et meget interessedrevet fokus, og det med moms får du måske ikke gjort. Her er det vigtigt at alliere dig med nogen,” råder psykiateren, der også anbefaler, at du tænker over, hvad du laver, når du ikke har en opgave:
“Jeg kunne forestille mig, at det er godt at lave en ‘gameplan’ og få overblik over, hvad du bruger tiden på i stedet for at gå med dårlig samvittighed. For så kan angsten måske komme snigende.”
Er ADHD en superkraft?
Charlotte Jokumsen er varsom med kun at tale om ADHD som en superkraft. For nogle af hendes patienter kan det være provokerende at høre den fortælling, når de samtidig kæmper med store udfordringer. Men hun ser også en række styrker, der kan følge med ADHD – og som kan være værdifulde i et kreativt arbejdsliv.
“Det er en superkraft at få mange ideer, være kreativ og have den her retfærdighedssans, som også kan være et kendetegn. Og at være arbejdsom og ret hurtigt få noget af vejen.”
Hun fortæller også om dem, der er stærke på et bestemt professionelt område, fx ideudvikling og forskning, men som fungerer bedst, når andre hjælper med det, de selv har svært ved:
“Pointen er derfor ikke, at ADHD i sig selv er en superkraft, men at bestemte egenskaber kan blive til styrker under de rette betingelser.”
Charlotte Jochumsen er privatpraktiserende psykiater i Silkeborg og specialist i ADHD/ADD, autisme og rusmiddelafhængighed. Udover at have patienter underviser og superviserer hun sundhedsprofessionelle på ADHD-området. Hun har særligt fokus på ADD/ADHD hos kvinder og hormonernes indflydelse på symptomer og er medforfatter til bogen ‘At leve med AD(H)D som kvinde’.
Kategorier: Arbejdsliv, Fra Sceneliv, Neurodiversitet, Sundhed
