Når skuespiller Thea Glindorf først står på set eller scenen eller er til casting, giver hendes ADHD ekstra energi – det er det udenom, der kan være en udfordring.
Thea Glindorf var 34 år, da hun fik sin ADHD-diagnose i 2021. I dag kan hun se, hvordan den måde, hendes hjerne fungerer på, både hjælper og spænder ben i et arbejdsliv, hvor hun som skuespiller i høj grad er nødt til at være opsøgende.
“Jeg har fundet ud af, hvorfor det er enormt svært for mig at kontakte castere – det handler om mit indre ‘overskudsregnskab’. Jeg deler alt op i skeer, og hver dag har jeg et antal skeer til rådighed. Skal jeg fx skrive til en caster, koster det mange skeer. For andre koster det én ske, der hedder: Send en mail. For mig hedder det: 1. ske: Gå ind i mailappen. 2. ske: Find mailadressen. 3. ske: Hvad skal der stå? 4. ske: Er du tilfreds? 5. ske: Skal jeg sende andet med? 6. ske: Send mailen. Og så har det pludselig kostet mig seks skeer at sende én mail,” forklarer Thea Glindorf.
“Derfor har jeg nogle gange svært ved at finde min startknap, og omvendt kan jeg blive så optaget af noget og koncentrere mig så intenst, at jeg glemmer de mest basale ting. Hvis jeg har fået et job eller casting og skal udfylde det, så er min ADHD fantastisk. I de situationer giver nerverne mig ekstra skeer. Derfor vokser min performance også altid, når der er publikum på.”
Noget, Thea Glindorf har brug for, er derfor konkrete redskaber til de dele af arbejdslivet, der kræver overblik og igangsætning:
“Giv mig en template – noget, jeg kan følge, når jeg fx skal kontakte castere. Det vil gøre en kæmpe forskel for min hjerne.”
Diagnosen har samtidig ændret den måde, hun taler til sig selv på, når der er noget, hun har svært ved:
Derfor er jeg åben om min diagnose
“Hvis det havde vist sig, at det ikke var ADHD, så havde jeg måske konkluderet, at det var, fordi jeg er doven. Det er jeg ikke. Det handler om den måde, min hjerne er indrettet på, og det er en kæmpe befrielse at vide.”
Det er også en af grundene til, at hun har valgt at være åben om sin diagnose:
“Det skal ikke være noget, vi skammer os over. Det er jo blot en forklaring på, hvorfor livet altid har føltes anderledes.”
“Jeg har været meget åben på sociale medier om min ADHD, og derfor har jeg oplevet, at kolleger har fortalt om, at de også har fået deres diagnose. Det kan være meget ensomt ikke at blive forstået, men hvis du opsøger andre, som har det på samme måde, så kan vi tale om, hvordan det er. Derfor må du altid gerne kontakte mig for at få en snak,” fortæller Thea Glindorf.