Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant
Din rolle er at repræsentere de ansatte i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, og du bliver da også valgt til rollen af de ansatte i hele eller dele af virksomheden. Alle ansatte uden ledelsesansvar skal være repræsenteret i AMO’en eller en arbejdsmiljøgruppe i AMO.
Din opgave er at være i kontakt med de ansatte og bidrage med erfaringer og viden om de ansattes arbejdsmiljø. Ligesom arbejdslederen skal du desuden bidrage med forslag til løsninger på arbejdsmiljøproblemer og forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet.
Har du brug for hjælp?
Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads og får behov for hjælp og vejledning i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, fx ved arbejdsulykker, kan du kontakte forbundets jurister.
Hvis du er ansat
Er du som ansat i tvivl om sikkerheden på din arbejdsplads, bør du kontakte din sikkerhedsrepræsentant hurtigst muligt. Er du på en mindre arbejdsplads eller produktion uden arbejdsmiljørepræsentant, bør du kontakte din arbejdsgiver.
Bliver problemet ikke løst på denne måde, kan du kontakte Dansk Skuespillerforbund – vi kan hjælpe dig videre og fx rådgive dig om, hvorvidt Arbejdstilsynet skal ind over sagen. Du kan også kontakt Arbejdstilsynet direkte med dine spørgsmål – din henvendelse er altid 100 % anonym.
Hvem er din arbejdsmiljørepræsentant?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din arbejdsplads eller produktion har en arbejdsmiljørepræsentant, og hvem det er, kan du få svar hos forbundets jurister.
Har du brug for hjælp?
Du kan altid kontakte forbundets jurateam på tlf. 3324 2200 eller mail jura@skuespillerforbundet.dk