DSF Studio - Efteruddannelseskurser for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere.

På vores kurser kan du møde nogle af de bedste danske og internationale undervisere. Vi tilstræber at tiltrække kapaciteter både inden for de mere traditionelle discipliner og nye kunstneriske arbejdsmetoder.

Vi tilbyder både fagopdelte kurser og kurser på tværs af de forskellige faggrupper. I nogle tilfælde er kurserne niveauopdelt for at give deltagerne det størst mulige udbytte af undervisningen.

DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Transporttilskud: Bor du i en anden landsdel, og deltager i et af vores kurser af flere dages varighed, tilbyder forbundet at refundere omkostninger til transport og logi. Der kan inden for en periode på 1 år søges om max 2.000 kr. i alt (standard bus-/togbillet og prisvenligt logi).  Der ydes ikke støtte til internatkurser/kurser der inkl. logi.

Gyldig kvittering skal kunne forevises. Tilbuddet gælder ikke audition, arrangementer og den kontinuerlige Åben Studio undervisning.
NB: Vær opmærksom på, at transporttilskud skal søges før kurset starter. Send en mail til Karin Iwersen

Obs. Der kan ikke søges støtte fra Gramexfonden til DSF-kurser eller kurser, hvor DSF samarbejder med en ekstern arrangør.

Metodeworkshop med Kamilla Wargo Brekling

Dato:
29. november-2. december
Tidspunkt:
kl. 10.00-16.00
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
8
Tilmeldingsfrist:
24. oktober
Pris:
450 kr.
Metodeworkshop med Kamilla Wargo Brekling

På denne workshop får du indsigt i de teknikker, som Kamilla Wargo bruger i sit arbejde som dramatiker og iscenesætter. Hvordan skaber man en rammende monolog? Og hvordan iscenesætter man den? Vi vil med enkle og legefulde greb udfolde ord og følelser. Vi vil skabe en række monolog skitser - og undersøge hvordan den lille historie tit faktisk rummer den store.

Kamilla Wargo er en af de mest aktive instruktører og dramatikere i Danmark. Hun har udviklet og skabt forestillinger til flere etablerede scener - både herhjemme og i udlandet. Kamilla er autodidakt og har opfundet sin helt egen metode til udvikling af tekst og scenisk materiale. Hun arbejder i et felt mellem teater og performance, med bevægelse, ord og følelser som ligeværdige elementer. Hendes udtryk er fysisk med skuespillerens særegenhed og færdigheder i centrum.

Kamilla Wargo står bag en lang række forestillinger bl.a: 
La Voix Humaine, Operaen.
Hvad er det?, Åben Dans 
Vores Stemmer, Operaen.     
Stå Fast, Det Kongelige Teater
Plutselig står jeg igen med mig selv i hånden og ser ud over byen, Nationalscenen Bergen
Kvinna känn din krop, Stockholms Stadsteater
Spørg de voksne, Teater Republique
Krig – en föreställning om kärlek, Stockholms Stadsteater
Jeg mig fuck dig, Teater Grob
Kvinde kend din krop, Mungo Park
Slut, Teater Republique
Pis - En forestilling om mænd i dag, Det Kgl. Teater
Om et øjeblik, Edison
Undskyld.,Det Kgl. Teater
Krig, Kalejdoskop
Hej søde natur, Kalejdoskop
Damer på græs, Kanonhallen

Priser:
2011 Reumert i kategorien Årets Store, lille Forestilling for Kvinde kend din krop
2007 Reumert i kategorien Årets Instruktør for Om et øjeblik

Workshoppen henvender sig til begyndere i Kamilla Wargos teknik.