Dine overenskomster beskytter dig allerede

AI udvikler sig hele tiden, og derfor bliver vores arbejde med beskytte dine rettigheder heller aldrig færdigt. Men allerede nu er du beskyttet et godt stykke vej med de overenskomster, der gælder for både tv- og filmproduktion. Her får du et overblik over de paragraffer, der er værdifulde at kende – og du får gode råd fra en af forbundets jurister.

De bestemmelser, du skal holde øje med, når du laver tv

Overenskomsten mellem skuespillerforbundet og Producentforeningen vedrørende tv-produktion er fra 2002, og den beskytter dig på flere måder mod misbrug af dit arbejde – bl.a. af AI. Det er især disse bestemmelser, du skal holde øje med:

§16, stk. 3
Alle rettigheder til i dag kendte eller fremtidige tilkommende anvendelser af den ansattes præstation eller billede, som ikke i medfør af stk. 1 eller stk. 2 er erhvervet af producenten, tilhører den ansatte.

§16, stk. 5
Ved anden udnyttelse af produktionen end nævnt i overenskomstens Afsnit II skal der forinden udnyttelsen finder sted optages forhandling mellem Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen med henblik på indgåelse af en aftale, som fastlægger den betaling, der tilkommer den ansatte i forbindelse med udnyttelse.

§17, stk. 4
For udnyttelse af produktionens lydside som fonogram, skal der indgås særskilt kontrakt med den ansatte.

§18, stk. 7
Producenten kan ikke, uden at det er aftalt med den ansatte, lade en anden foretage dubbing på dansk af den ansattes stemme. Ligeledes kan producenten ikke uden det forud er aftalt med den ansatte eller dennes arvinger anvende computergenerede afbildninger af den ansatte eller såkaldte ‘stand-ins’.

§18, stk. 9
Bortset fra eventuel trailer kan klip fra produktionen med den ansatte ikke benyttes i andre film uden den ansattes samtykke i hvert enkelt tilfælde. Brug af fraklip i andre film eller TV-produktioner kan kun ske efter aftale med den enkelte.

§18, stk. 10
Dele af produktionen, hvori den ansattes præstation indgår, må ikke uden den ansattes samtykke i hvert enkelt tilfælde benyttes som reklamefilm, ligesom der ikke i billedet må forekomme indkopiering i en sammenhæng, så denne kan virke som en reklame for annoncører eller sponsorer. Samme forbehold for anvendelse i reklameøjemed gælder lydsiden med den ansattes stemme samt faste plader.

§18, stk. 11
Dersom producenten ønsker at kunne benytte optagelser fra en produktion i nye produktioner (som fx spillefilm) skal denne ret erhverves særskilt i kontrakten, og betaling for en sådan udnyttelse skal forhandles med DSF.

De bestemmelser, du skal holde øje med, når du laver spillefilm

På spillefilmsområdet er gælder overenskomsten fra 2007 (med ændringer fra 2011), og heri er der en række særlige bestemmelser, som er med til at beskytte dig mod misbrug af optagelserne – bl.a. med AI. Her kan du se nogle af de væsentligste afsnit, som du skal holde øje med:

§16, stk. 2
For udnyttelse af filmens lydside som fonogram skal der indgås særskilt kontrakt med den ansatte.

§16, stk. 4
Alle rettigheder til i dag kendte eller fremtidige tilkommende anvendelser af den ansattes præstation og billede, som ikke i medfør af stk. 1 eller stk. 2 er erhvervet af producenten, tilhører den ansatte.

§17, stk. 4
Producenten kan ikke, uden at det er aftalt med den ansatte, lade en anden foretage dubbing på dansk af den ansattes stemme. Ligeledes kan producenten ikke, uden at det forud er aftalt med den ansatte eller dennes arvinger, anvende computergenerede afbildninger af den ansatte eller såkaldte ‘stand-ins’.

§17, stk. 6
Bortset fra eventuel trailer kan klip fra filmen med den ansatte ikke benyttes i andre film uden den ansattes samtykke i hvert enkelt tilfælde. Brug af fraklip i andre film- eller tv-produktioner kan kun ske efter aftale med den enkelte.

§17, stk. 7
Dele af filmen, hvori den ansattes præstation indgår, må ikke uden den ansattes samtykke i hvert enkelt tilfælde benyttes som reklamefilm, ligesom der ikke i billedet må forekomme indkopiering i en sammenhæng, så denne kan virke som en reklame for annoncører eller sponsorer. Samme forbehold for anvendelse i reklameøjemed gælder lydsiden med den ansattes stemme samt faste plader.

  Har du brug for hjælp?

Du kan altid kontakte forbundets jurateam på tlf. 3324 2200 eller ved at skrive til os her.

Til toppen