En fattig jomfru sad i dårlig løn

Af Kristine Høeg  |   16. december 2025
“Vilkårene er så urimelige og uligheden så tydelig, at det skriger til himlen. Og man skal være et ualmindeligt dårligt menneske, hvis ikke man gerne vil lukke de her huller i lovgivningen. For når det er gjort, så behøver en fattig jomfru ikke at sidde i dårlig løn, når hun har født et barn.”
“Vilkårene er så urimelige og uligheden så tydelig, at det skriger til himlen. Og man skal være et ualmindeligt dårligt menneske, hvis ikke man gerne vil lukke de her huller i lovgivningen. For når det er gjort, så behøver en fattig jomfru ikke at sidde i dårlig løn, når hun har født et barn.”

Det kan være svært at tro på i dette herrens år 2025, men rent faktisk står cirka 250.000 danskere lige nu uden ret til barselsdagpenge. Nemlig os, der ikke arbejder på samme måde som den gængse lønmodtager. Det er vi nu en alliance bestående af 21 organisationer, der vil gøre noget ved.

Da jeg blev far, gik det hurtigt op for mig, at jeg i virkeligheden ikke rigtig havde mulighed for barsel. Mit arbejdsliv består nemlig af en hel masse forskellige job, hvor jeg nogle gange er lønmodtager, og andre gange bliver hyret gennem mit lille enkeltmandsfirma, eller det firma jeg har sammen med mine venner i Platt-Form.

Og det viser sig at være et ret stort problem. For hvis du som løstansat skal have barsel, tager beregningen af det beløb, du kan få til at dække lønnen ind, ikke udgangspunkt i det samlede indtægtsgrundlag eller det totale antal arbejdstimer – hvilket nok ville være det logiske.

Reddet af corona
Men nej, jeg skulle simpelthen beslutte mig for, om jeg ville registreres som lønmodtager, og hvis ikke, så hvilket af de to firmaer, udregningen af mine barselsdagpenge skulle beregnes ud fra. Det betød, at de økonomiske rammer for min barsel var så ringe, at det slet ikke kunne lade sig gøre for os – hvis jeg da overhovedet kunne få ret til barsel.

Jeg var så ‘heldig’, at coronapandemien kom og lagde alt mit arbejde ned, så jeg måtte være hjemme med min familie. På den måde endte jeg alligevel med at få mange måneder sammen med min lille datter, men altså ikke på barselsdagpenge.

Min historie er på ingen måde unik. Der er en urimelig forskelsbehandling, når det gælder det, vi betragter som basale rettigheder – og det er en ulighed, der især rammer kvinder. Det skal vi gøre noget ved – nu!

Fire nødvendige forbedringer af barselssystemet
Sammen med Koda og 20 andre organisationer har vi i Dansk Skuespillerforbund dannet Barselsalliancen, der netop er kommet med fire forslag til forbedringer, der skal sikre lige vilkår:

1. Ret til barsel skal baseres på samlet arbejdstid

2. Kravet om ansættelse på første orlovsdag skal lempes

3. Barselsdagpenge udregnes som en samlet indkomst

4. Lige adgang til løsning af nødvendige opgaver uden modregning i barselsdagpenge

Disse fire forslag til lovændringer kan skabe forbedringer af vores danske barselssystem, som lige nu er så usmidigt, at det skaber uhensigtsmæssig ulighed for stort set alle ansatte i de kulturelle erhverv.

Firkantet klods – rundt hul
For vores måde at blive ansat på gør, at vi har kombinerede indkomster. Og som kombinatører lander vi ofte mellem flere stole. Dermed mister vi vores rettigheder, til trods for at vi oftest arbejder så meget, at vi reelt lever op til kravene. Kort sagt: Vi udfører opgaven, men klodsen er firkantet, og hullet er trekantet. Vi passer ikke ind i systemet.

Men selv om det er en mørk og kold tid, er jeg slet ikke i tvivl om, at vores fælles barselsindsats på tværs af så mange kreative organisationer vil bære frugt. For vilkårene er så urimelige og uligheden så tydelig, at det skriger til himlen. Og man skal være et ualmindeligt dårligt menneske, hvis ikke man gerne vil lukke de her huller i lovgivningen.

For når det er gjort, så behøver en fattig jomfru ikke at sidde i dårlig løn, når hun har født et barn.

Til toppen