Det her er en nyhedsmail, jeg har glædet mig til at skrive, og det er også min allersidste. Det er med stor glæde, at jeg kan fortælle jer, at Benjamin er raskmeldt og tilbage på forpersonskontoret. Han ser brandgodt ud, har masser af energi og er klar til at arbejde for os alle sammen igen.
Man skal selvfølgelig ikke bare kaste sig tilbage på arbejde på fuld tid efter en stresssygemelding, så vi har lagt en god plan for ham, hvor han langsomt kommer tilbage, og hvor jeg og sekretariatet midlertidigt løfter nogle af de opgaver, en forperson normalt har. Men han er altså tilbage og sidder for bordenden med smil og kraft i blikket.
Det har været en af de allerstørste glæder og privilegier i mit faglige liv at blive kastet ind i rollen som fungerende forperson for verdens bedste og verdens stærkeste fagforbund for scenekunstnere. Det har også været utrolig hårdt, men mest af alt har det været en ære.
Selv om jeg har været faglig aktiv i bestyrelsen og som næstforperson i mange år, så har jeg selvfølgelig fået en helt anden og meget dybere indsigt i vores politiske arbejde, forbundets dagligdag og hvad I som medlemmer går og slås med, og jeg har med en helt anden konkret erfaring forstået det enorme arbejde og den gigantiske indsats, Benjamin har gjort og gør.
Jeg har også på nærmeste hold oplevet det kæmpe arbejde, sekretariatet laver, og jeg har set, hvor stor en maskine vi i virkeligheden er. Vi har en stærk rolle og position og jeg er kun blevet endnu mere stolt og imponeret af vores allesammens forbund de seneste små fem måneder.
Ingen er uerstattelige, men vi skal godt nok takke vores held for, at vi har valgt en forperson som Benjamin, der indædt kæmper for vores rettigheder og vilkår, og som har forstået, at vi er en broget og mangfoldig gruppe af forskellige fagligheder og arbejdsliv. En forperson som altid er på medlemmernes side.
Når vi i 2027 skal vælge en ny forperson, håber jeg, at vi som kollektiv igen vælger et menneske, der er bygget af netop de kvaliteter. Den der tager over efter Benjamin skal være drevet af lysten til fællesskabet, en dyb fornemmelse af solidaritet og en parathed til at kæmpe for vores vilkår og rettigheder. Både for dem, der knokler på landevejene og dem, der står øverst på krediteringslisten.
Jeg ved, at mange af jer tror, at jeg nok vil stille op, når Benjamin skal gå af, men jeg har længe vidst, at jeg ikke er den rigtige til den post. Jeg er et dygtigt bestyrelsesmedlem, en god og loyal næstforperson, brænder for vores fag – og jeg elsker at være med og arbejde for fællesskabet. Men jeg har små børn og ved, at jeg ikke har lyst til at lade mit arbejdsliv fylde så meget, som forpersonsposten kræver. Den ambitiøse side af mig ville elske det, men familiemennesket vil hade det. Samtidig er personlige ambitioner og ærgerrighed ikke en god drivkraft, når man skal lede 2.400 menneskers prækære arbejdsliv.
Til gengæld bliver jeg ved med at være fagforeningsmenneske helt ind i knoglerne, for jeg ved, at vi alle sammen – uanset hvor vi er i arbejdslivet – står stærkest, når vi står sammen.
Fællesskab og alliancer er bydende nødvendige, og sammenhold og solidaritet er den eneste farbare vej. Det er jo let nok at holde hovet koldt i disse dage, men jeg håber, I også kan holde hjerterne varme – det er nemlig en af vores største kvaliteter som kunstnere. Det har været en fornøjelse at tjene jer.
Kategorier: Nyt fra Forbundet, Nyt fra forpersonen