Nyt år – nye ‘katastrofemonstertanker’

I mange år syntes jeg, nytåret var lidt svært. Jeg skulle vænne mig til at have et arbejdsliv med en enorm usikkerhed og en økonomisk tilværelse, hvor jeg aldrig rigtig ved, hvordan det nye år kommer til at se ud. Det hænger nok sammen med, at jeg altid har haft let adgang til katastrofetænkning. Så når året var ved at rinde ud, havde jeg en tendens til at forestille mig, at alt i det nye år helt sikkert overhovedet ikke ville gå, som jeg håbede. Derfor har jeg virkelig skullet lære mig selv at se på nytårschampagneglasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt. Jeg har skullet lære at nyde livet som freelancer og tro på, at det jeg bringer ind i verden har en værdi. Jeg har skulle lære at læne mig ind i, at jeg nytårsaften springer ud i et år, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal.

Sådan tror jeg egentlig, vi er rigtig mange, der har det. Det er de færreste af os, der har en fuld arbejdskalender, og det er de færreste af os, der præcist ved, hvordan vores økonomi ser ud. Men alligevel er de fleste af os faktisk ret gode til netop den usikkerhed. Vi er gode til at se muligheder i den tomme kalender, vi står altid klar, når telefonen ringer, og vi formår at være kreative, når det handler om at skabe et arbejdsliv for os selv. Og ikke mindst er vi virkelig seje til at bruge og hjælpe hinanden, når det hele strammer til. Fordi vi forstår hinanden – på tværs af alder, erfaring og fag.

Usikkerheden er nemlig fast følgesvend for stort set alle DSF’ere. Og selv om vi fra forbundets side nok aldrig kan flytte arbejdsmarkedet derhen, hvor vi kan lægge ‘katastrofemonstertanken’ helt i graven, så lover jeg, at vi altid har øje for de vilkår, der gælder for løstansatte på det atypiske danske arbejdsmarked. Og arbejdet er allerede i gang!

I det kommende år skal vi arbejde intensivt med at sikre vores rettigheder. Det er en stor og tung opgave, som vi gør alt, hvad vi kan for at løfte. Der er en scenekunstreform, der skal på plads. Der er lobbyarbejde for at sikre vores vilkår og rammen om vores arbejde ind i en verden, hvor kunstig intelligens buldrer derudad med en fart, der kan tage vejret fra de fleste. Og så har vi selvfølgelig overenskomster, der skal på plads.

Det er jo sådan med overenskomster, at vi parter – som ordet antyder – skal komme overens. Ingen får alt, hvad de vil have, men styrken ved at være et forbund med mange overenskomster er, at vi står stærkere – også mod de producenter, der ikke er organiseret. Dansk Skuespillerforbund er generelt et stærkt fagforbund med en høj organiseringsgrad, og det er en kæmpe styrke, for når vi går ind ad døren, repræsenterer vi rigtig, rigtig mange. Der er udfordringer på flere arbejdspladser, der enten ikke er overenskomstdækket, eller hvor overenskomsten ikke lever op til de forestillinger, vi har om et ordentligt arbejdsliv. Men det lange, seje træk har historisk vist sig at kunne noget. For vi kan godt komme overens, og det tror jeg (og min katastrofetænkning) også gælder for det, der venter i det kommende år.

I forbundet har vi en stærk strategi, som bestyrelse, ledelse og sekretariat arbejder målrettet efter. Selv om jeg forudser både omvæltninger og kriser i 2026, tror jeg på, at vi også overkommer de udfordringer. Det vigtigste er, at vi bevarer vores sammenhold og vores solidaritet, både som forbund og i de helt små netværk, hvor vi hjælper hinanden og bliver inspireret af hinanden.

Jeg håber, at I hver især kan møde det nye år i forvisning om, at vi er stærkest sammen og husker på, at forbundet er et fællesskab, som har løftet os igennem de seneste mere end 100 år. Fremtiden virker skræmmende, men jeg tror på, at det, vi laver har en stor værdi for samfundet og er en del af løsningen. Det skal vi selvfølgelig kunne leve af – og det knokler vi videre for.

Godt nytår – lad os se glasset som halvt fyldt!