Vil du være med i Filmex’ bestyrelse?

Af Michael Oxfeldt  |   16. februar 2026

Som medlem af Dansk Skuespillerforbund har du mulighed for at engagere dig direkte i arbejdet med forvaltning og udvikling af rettighedsmidler ved at stille op til Filmex’ bestyrelse.

Dansk Skuespillerforbund er repræsenteret med to bestyrelsesposter i Filmex. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en étårig periode ad gangen, hvilket giver mulighed for løbende fornyelse og bred repræsentation blandt forbundets medlemmer.

Hvis der opstiller flere kandidater end der er poster, er det Dansk Skuespillerforbunds bestyrelse, der træffer beslutning om, hvem der skal repræsentere forbundet i Filmex’ bestyrelse.

Ønsker du at stille op, skal du sende din opstilling til os pr. mail.
Din opstillingen skal vedlægges en personlig præsentation på maksimalt en halv A4-side, hvor du kort beskriver din baggrund og motivation for at indgå i bestyrelsesarbejdet.

Fristen for at melde sit kandidatur er søndag 15. marts 2026.

Du kan læse mere om Filmex her.

Kategorier: Filmex, Rettigheder
Til toppen