Generalforsamlingen
– forbundets øverste myndighed

Dansk Skuespillerforbunds øverste myndighed er generalforsamlingen, som vi indkalder til én gang om året. Det er generalforsamlingen, der vælger både forpersonen og bestyrelsen samt godkender regnskaberne. På generalforsamlingen aflægger forpersonen desuden sin mundtlige beretning.

Generalforsamlingen godkender også en række af DSF’s overenskomster.

Adgang til materiale til Generalforsamlingen
Forud for generalforsamlingen får medlemmerne adgang til den skriftlige beretning fra forpersonen, regnskabstal og skriftlige bilag til de sager, som vi skal drøfte på generalforsamlingen. Alt materialet vil blive lagt på Skuespillerhåndbogen, hvor du skal logge ind for at kunne læse med.

Gå til Skuespillerhåndbogen
Læs vores love og vedtægter

Opstilling til bestyrelsen

Ved årets generalforsamling søndag 31. maj er der valg til skuespillerforbundets bestyrelse. I år skal der vælges 6 bestyrelsesmedlemmer – 5 for 3 år og 1 for 2 år. Herudover vælges 2 suppleanter for 1 år.

Ønsker du at stille op til bestyrelsesvalget, skal du sende os en motiveret ansøgning på max 1.600 tegn samt et vellignende billede. Ansøgningstekst og billede vil blive delt på forbundets hjemmeside og sociale medier op til generalforsamlingen.

For at være opstillingsberettiget, skal vi modtage din ansøgning senest onsdag 11. marts 2026.

Send din ansøgning her.

Input til dagsorden

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1) Forpersonens beretning
2) Forelæggelse af det reviderede regnskab
3) Fastsættelse af kontingenter
4) [Eventuelt valg af forperson]
5) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
6) [Eventuelt valg af udvalgsmedlemmer]
7) Valg af kritiske revisorer og revisorsuppleanter
8) Eventuelt

Ønsker du at få et punkt på dagsordenen, kan det ske på to måder: Bestyrelsen kan selv fastsætte ekstra punkter, og derudover kan ethvert bestyrelsesmedlem eller mindst 25 stemmeberettigede medlemmer få et punkt optaget.

Deadline for indsendelse af punkter til dagsordenen er søndag den 1. marts 2026.

Input til dagsordenen kan sendes her.

Til toppen