Jeg ville ikke, men jeg kom til at sige n-ordet

Leder i magasinet Sceneliv #6 2019
Benjamin Boe Rasmussen


Kære venner

Forleden kunne I læse, at skuespillerforbundet nu – sammen med filmproducenterne, filminstruktørerne og Dansk Teater – iværksætter en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i branchen. Cirka samtidig eksploderede nyheden om, at den canadiske premierminister Justin Trudeau (verdens darling efter Obama) engang i nullerne havde klædt sig ud som kineser til en fest. Og midt i det hele kom jeg selv til at sige ”neger” i bedste sendetid på Radio24syv.

Hvad har de ting tre med hinanden at gøre? Det vil jeg prøve at redegøre for.

For et par år siden, efter det første #metoo-tweet, hørte vi pludselig en tsunami af stemmer, der gjorde oprør mod en arbejdskultur, der bl.a. herskede i kulturbranchen. Det blev tydeligt, at det var en kultur, vi som branche og som samfund var nødt til at ændre.

Euforien var stor blandt dem, som følte, at de pludselig fik en stemme, og at der endelig var nogen, der lyttede. Til gengæld var der også nogle, der fornægtede, at der var et problem og anfægtede hele #metoo-bevægelsen og den indsigt, den gav os. En kvinde sagde temmelig sarkastisk, at #metoo startede i USA, rejste sig som en orkan verden over, kom til Danmark og døde …

Sådan har nogle af jer måske oplevet det, men faktum er, at vi nu står som en enig branche, der har besluttet sig for at kortlægge, hvordan det står til med ligebehandling, krænkelser og chikane, og hvordan vi bedst reagerer. I USA har en fond netop doneret to millioner dollars, som skal hjælpe filmselskaberne med at udlægge retningslinjer for produktionsmiljøet. For vi må alle erkende, at man som kunstbranche er nødt til at være i front på dette område, hvis man ønsker at spille en oplysende rolle i samfundet.

Og husk på, at det psykiske arbejdsmiljø ikke kun handler om et klap i røven til julefrokosten. Sagen er større end det og handler lige så meget om, hvordan man laver intimscener på film og teater, og hvordan vi kommunikerer og behandler hinanden i hverdagen. Sidst, men ikke mindst, handler det om, hvordan vi håndterer magtbalancer, eksempelvis mellem leder og ansat eller instruktør og performer.

Men hvor kommer Trudeau og n-ordet så ind i billedet? Det gør de, fordi det samtidig er pissevigtigt at holde fast i, at det ikke handler om at udstille nogen eller noget fra fortiden. Det handler om at kortlægge nuet i vores arbejdsliv, så det kan blive både tryggere og sjovere for os alle sammen at gå på arbejde i fremtiden.

Trudeau gjorde sig skyldig i ting, som de fleste ikke skænkede en tanke før i tiden. Jeg har også selv været malet sort i hovedet til fastelavn som barn. Men det vigtige er, om vi vil gøre det igen. Jeg er fx også holdt op med at ryge og begyndt at bruge sikkerhedssele, når jeg kører bil. Det har jeg det godt med, men jeg har ikke brug for at straffe mig selv, fordi jeg engang røg 20 Kings om dagen.

Og ordet ”neger”? Ja, det kom jeg til at sige under et intenst live-interview. Et bedre menneske er jeg ikke. Jeg er et gammelt røvhul, der gør mit bedste, men nogle gange glipper det og så er der ikke andet for end at undskylde og stramme op. For selvom vi er bevidste om ting, kan vi stadig fejle. Og derfor er det også vigtigt, at vi kan tilgive os selv og hinanden.

På den baggrund håber jeg, at I alle sammen, når I modtager en mail fra os, vil svare på undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø i branchen. Også jer, der aldrig har oplevet noget dårligt, og jer, der måske har begået nogle fejl hen ad vejen. Forskning betyder jo netop, at alle skal høres. Kun på den måde får vi den bedste viden og de bedste forudsætninger for at skabe de fedeste arbejdspladser fremover.

 

 
shemaleup.net