Oscar-uddelingen 2018

5. marts 2018
Oscar-uddelingen 2018

Ingen af de danske Oscar-håb kunne tage en statuette med hjem fra nattens store prisuddeling under det 90. Oscar-show i Hollywood, Los Angeles.

Fire danskere var med i opløbet om filmbranchens helt store hæder. Den dansk-syriske dokumentar 'De sidste mænd i Aleppo' og den amerikanske 'Strong Island', der er dansk co-produceret af danske Signe Byrge Sørensen blev begge slået, da dopingdokumentaren ’Icarus’ vandt prisen som den bedste dokumentarfilm. 

Heller ikke den svenske film ’The Square’ med den danske skuespiller Claes Bang i hovedrollen fik en Oscar med hjem. Filmen var nomineret til prisen som årets ’Bedste udenlandske film’, men Oscaren gik til det chilenske drama ’A Fantastic Woman’.

'The Shape of Water' var aftenens helt store favorit med hele 13 nomineringer, og heraf blev det til fire Oscars for 'Bedste originale musik', 'Bedste produktionsdesign', 'Bedste instruktør' til Guillermo del Toro og den prestigefyldte pris for 'Bedste film'. Dog blev det altså ikke Dan Laustsen, der kunne takke for hæderen som 'Bedste filmfotograf'. Oscaren gik til Roger Deakins, der vandt for 'Blade Runner 2049'.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Gary Oldman for ’Darkest Hour’ og bedste kvindelige hovedrolle gik til Frances McDormand for ‘Three Billboards outside Ebbing, Missouri’.

Du kan se alle vinderne her.