Et respektfuldt partnerskab
Mentor og mentee indgår i et respektfuldt og ligeværdigt partnerskab.
Mentor stiller sig til rådighed for mentees behov for faglig og personlig sparring og udvikling som skuespiller, musicalartist, operasanger eller danser. Mentee giver til gengæld mentor indblik i branchens aktuelle vilkår set fra en nyuddannet kollegas perspektiv.
Mentorprogrammet giver samtidig forbundet værdifuld indsigt i medlemmernes arbejdsliv og vilkår i branchen.
Hvem kan blive mentees?
Du kan søge, hvis du:
1. Er nyuddannet (dimittend i perioden 2022-2026)
eller
2. Er blevet medlem af DSF i perioden 2022-2026 (herunder prøvemedlem)
eller
3. Er medlem med minoritetsbaggrund
Tidsramme
Mentorforløbet løber fra 24. august 2026 til 24. maj 2027.
Der afholdes tre fælles møder for mentorer og mentees i forbundets lokaler:
Opstartsmøde: 24. august 2026 kl. 16–19 (første møde mellem mentor og mentee)
Midtvejsmøde: 18. januar 2027 kl. 16–19 (sparring med forbundet og andre mentorer)
Afslutningsmøde: 24. maj 2027 kl. 16–19 (evaluering og opsamling)
Derudover mødes mentor og mentee 3–5 gange i løbet af forløbet. Det kan være sparringsmøder, telefonsamtaler, en kop kaffe, en tur i teatret eller deltagelse i et brancheevent.
Bor du på Fyn eller i Jylland, dækker forbundet dine transportomkostninger til fællesmøderne.
Sådan ansøger du om at blive mentee
Download ansøgningsskemaet og udfyld det.
Send din ansøgning til mentor@skuespillerforbundet.dk
Der er ansøgningsfrist 15. juni 2026 kl. 12, og du kan forvente svar i starten af august 2026.