Mentees søges:
Kom med i forbundets nye mentorprogram

Af Kristine Høeg | 28. april 2026

Sandra Yi Sencindiver og Magnus Bruun. Foto: Michael Panduro

Som ny i faget eller i forbundet eller en der tilhører en minoritet, kan det være svært at kende alle koderne i branchen. For mange er et solidt netværk stadig langt ude i fremtiden. Dét vil holdet bag forbundets nye mentorprogram gøre op med. Målsætningen er at sparre, udveksle viden og dele muligheder, fortæller Sandra Yi Sencindiver og Magnus Bruun, der har taget initiativet til ordningen.

De har begge en historie om, hvordan andre, mere erfarne kolleger har hjulpet dem med at se muligheder og veje videre – men for både Sandra Yi Sencindiver og Magnus Bruun var det en tilfældighed, at de fandt de personer, der kunne give gyldne karriereråd. Det har betydet så meget for dem, at de også begge har givet den gode gerning videre – Sandra som mentor uden for forbundets rammer, mens Magnus har givet sig tid, når andre skuespillere har henvendt sig.
Men nu har de altså, som medlemmer af Ligebehandlingsudvalget, taget initiativ til at søsætte en mentorordning for skuespillerforbundets nye ansigter – både dig der kommer lige fra en uddannelse, dig der er minoriseret, eller dig der for nylig er flyttet til landet eller er blevet medlem af forbundet. Kort sagt – dig der måske står og ikke rigtig kan finde vejen ind i dit fag.
“Hvis du på nogen måde føler, det er svært, hårdt, uoverskueligt eller ensomt at være landet i branchen, eller hvis du har behov for en sparringspartner på nogle konkrete områder, er det ikke tosset at finde en dygtig, god og sympatisk kollega, der gerne vil tale med dig,” forklarer skuespilleren Magnus Bruun om baggrunden for ordningen, der vil sætte det med at finde en mentor i system.
“Ja, men det kan også være, hvis du ikke synes, du har det rette netværk, fx hvis du er minoriseret. Det kan være svært at spørge folk om hjælp ud af det blå, især hvis du ikke kender dem. Så på en måde skal vores mentorordning fungere som en demokratisering af processen. For måske er dem, der har mest brug for at få hjælp ikke dem, der står forrest?” siger Sandra Yi Sencindiver, der også er skuespiller og selv har oplevet, at det var folk omkring hende, der var med til at vise hende mulighederne i faget.

“Jeg kan huske, at jeg gik og var meget stolt af, at jeg ikke havde fået dagpenge i otte år, efter jeg var blevet uddannet. Så talte jeg med en A-lister, et af de virkeligt store navne, og han sagde ‘nå, jeg er da på dagpenge lige nu, det er jo min forsikring’.”

–Magnus Bruun, initiativtager til mentorprogrammet

Jeg havde ikke nogen at spørge
“Jeg har ikke haft en mentor – den slags eksisterede ikke i min opvækst ude på landet – så jeg var meget blåøjet, da jeg kom ind i branchen. Der var overraskende meget, jeg ikke vidste, og jeg havde ikke nogen at spørge. Dem der så alligevel hjalp mig med at pege mig i retningen af roller eller nye fagområder, glemmer jeg aldrig. De kom med deres erfaring og indblik og havde et andet perspektiv på, hvad jeg kunne gøre og viste mig muligheder,” fortæller Sencindiver, der i dag selv deler ud af sine erfaringer, blandt andet i The Soulfuls, et community af minoriserede kvinder inden for notorisk lukkede brancher som film, medier, mode og skuespil:
“Det er en kæmpe tilfredsstillelse at hjælpe yngre kolleger og være med til at sikre dem lige adgang til viden.”
Magnus Bruun er helt enig, men iler med pointen om, at det ikke kun er unge, der kan have brug for en mentor:
“Jeg kan huske, at jeg gik og var meget stolt af, at jeg ikke havde fået dagpenge i otte år, efter jeg var blevet uddannet. Så talte jeg med en A-lister, et af de virkeligt store navne, og han sagde ‘nå, jeg er da på dagpenge lige nu, det er jo min forsikring’. Og der gik jeg og havde slæbt mig igennem for at undgå dagpengene. Det viser jo bare, at vi skal tale med hinanden, for den her branche er så solo, og vi tror, vi selv skal fikse det hele. Men hvis du ikke har en at sparre med, så kommer du til at gå i nogle fælder.”

“Det er meget nemt at komme til at føle sig ensom i vores branche. Så i ligebehandlingsudvalget taler vi meget om, hvordan vi kan fastholde følelsen af community i de perioder, hvor vi ikke arbejder.”

–Sandra Yi Sencindiver, initiativtager til mentorprogrammet

Det er nemt at føle sig ensom
“Ja, selv de mest højprofilerede skuespillere kan tale med om, at det ikke altid er positivt. De har også haft perioder på dagpenge. Men det er bare ikke noget, vi snakker om. Folk er jo nærmest bange for at spørge hinanden om, hvordan det går, og vi forsøger hele tiden at opretholde en eller anden facade,” mener Sencindiver.
“Der er jo medlemmer, der ikke kommer til generalforsamlingen, fordi de ikke ved, hvad de skal svare, hvis de bliver spurgt om, hvad de laver lige nu,” sekunderer Bruun.
For de to skuespillere illustrerer det meget godt, hvorfor der virkelig er brug for et mentorprogram til forbundets medlemmer:
“Det er meget nemt at komme til at føle sig ensom i vores branche. Så i ligebehandlingsudvalget taler vi meget om, hvordan vi kan fastholde følelsen af community i de perioder, hvor vi ikke arbejder. Og for de unge, der kommer ud i branchen efter et ‘isoleret’ forløb på skolen og ikke kender nogen og ikke får job lige med det samme,” forklarer Sandra Yi Sencindiver.
Bruun nikker genkendende til det med at komme ud fra skolen og stå uden et job på hænderne:
“I det øjeblik, du bliver optaget på skolen, tænker du ‘yes! Det her er drømmen, nu kører det’. Men så kommer du ud og opdager, at der kun er én fra holdet, der får spillefilmen eller rollen på Mungo Park, mens resten af årgangen skal kæmpe med ledighed. Så det er vigtigt at kende virkeligheden, og det lærer vi desværre ikke på skolen.”

Det er ikke en jobbørs
Én ting er dog vigtig for de to initiativtagere at understrege: Mentorforløbet er ikke tænkt som en genvej til et job.
“Du kan ikke give din mentor ansvaret for at føre din karriere videre – det her er to mennesker, der har lyst til at dele faglig inspiration og sparring. Gå ind i relationen med respekt,” siger Sencindiver, der uddyber, at man som mentor jo altid gerne må åbne sit netværk.
“Men det skal være en naturlig udvikling. Det går ikke med en forventning om at få et job – og det er heller ikke en form for mesterlære eller et undervisningsforløb. Selvfølgelig har de udvalgte mentorer erfaring, men tanken er, at det går begge veje,” pointerer Bruun.
Viden flyder begge veje
Håbet er altså, at mentorordningen kan fungere som en fælles vidensudveksling, hvor den vigtige viden flyder fra og til begge parter i mentorskabet:
“Vi vil gerne demokratisere adgangen til branchen, lære vores kolleger at tyde de koder, der eksisterer, men omvendt bliver det jo også rart at møde et ungt menneske, der sætter spørgsmålstegn ved, hvordan tingene fungerer, og hvorfor vi gør som vi gør. Så jeg håber, at vores mentorer ikke vil se det her som et klassisk mentorship, men tænke, at det er en mulighed for selv at få et nyt og frisk perspektiv, fordi meget kan være forandret, siden de stod i den situation,” forklarer Sencindiver.