Ud over kurser og træning, tilbyder DSF Studio en række andre arrangementer, der relaterer sig til kunstnernes fag og arbejdsliv. Det kan fx være foredrag og forskellige netværksmøder, hvor du kan blive klogere på et emne, som relaterer sig til din kunstneriske hverdag.

Spørgsmål og ideer vedrørende arrangementer sendes til netværkskoordinator Anne-Mette Saugbjerg.

Lydkuffertworkshop

Dato:
21. juni
Tidspunkt:
10:00-14:00
Sted:
Tagensvej 85, 2. sal
Antal deltagere:
8
Pris:
Gratis

Vi har indkøbt professionelt udstyr, som du som medlem kan låne på forbundet, hvis du skal sende lyd- og billedmateriale til fx auditions. Workshoppen henvender sig til medlemmer, der arbejder med sang (operasangere og musicalperformere).

Kufferten indeholder kamera og mikrofon i høj kvalitet. Vi afholder to workshops, hvor du får undervisning i, hvordan udstyret skal bruges for at give den bedst mulige optagelse af lyd, samt hvordan filen efterfølgende simpelt redigeres.

Udover instruktion i korrekt brug og opsætning af udstyr er der hands-on undervisning i redigering af de optagede filer. Medbring derfor selv computer til redigering af dine prøve-optagelser.

Deltagerantallet er lavt af hensyn coronarestriktioner. Skulle der være meget stor interesse for deltagelse, vil vi se på muligheden for flere workshops.

Underviser: Jesper Andersen, lektor ved tonemesteruddannelsen, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Kontakt ved spørgsmål: Anne-Mette Saugbjerg, ams@skuespillerforbundet.dk