Benjamin Boe:
“Jeg troede, lobby var for ‘de onde’”

Hvis du har en ide om lobbyister som nogle, der repræsenterer ‘the dark side’, så forstår forbundets forperson, Benjamin Boe, dig helt igennem. Det var nemlig også hans opfattelse, da han overtog topposten i skuespillerforbundet. Men i dag ved han, hvilken forskel de hundredvis af kopper kaffe på Christiansborg har gjort for medlemmerne.

“Prøv at høre her: Jeg ved præcis, hvor du vil hen,” udbryder Benjamin Boe, da jeg nævner, at jeg gerne vil tale med ham om skuespillerforbundets lobbyindsats, som er noget, der kan vække debat blandt medlemmerne.
“Lobbyisme er stadig et ord, der giver folk nervøse trækninger – det er stadig forbundet med noget negativt. Og det var det også for mig, da jeg tog over. Fordi lobbyisme historisk har været noget med tobaksindustrien og olieindustrien, der har haft penge nok til at købe sig politisk indflydelse. Men i virkeligheden betyder ordet jo reelt interessevaretagelse – at man advokerer for sine interesser. Vi bruger også vores adgang til at tale for de løsninger, der kan forbedre vilkårene for vores branche eller bringe mere kultur ud til danskerne. Og det er noget, forbundets medlemmer har stor glæde af.”
Tingene så dog anderledes ud, da Benjamin Boe blev valgt som forperson.

Ministeriet var lammet
“Der var ikke meget politisk kontakt dengang. De få gange jeg var på Christiansborg, handlede det primært om overenskomster og dagpenge – det var mest noget med, at vores daværende direktør Anna-Katrine Olsen og jeg gik rundt til politikerne for at tale om dagpenge eller teaterstøtte og sådan noget. Vi tænkte ikke så meget i relationsopbygning. Det fyldte ikke meget.”
Det, der forandrede alt for Benjamin Boe og forbundets tilgang til den politiske beslutningsproces, blev coronapandemien.
“Da nedlukningerne begyndte, opdagede vi – sammen med de øvrige kunstneriske forbund – at vores medlemmer i stor stil faldt igennem alle de sikkerhedsnet, politikerne havde spændt ud. Det var kun de fastansatte, som jo er under 10 pct. af vores medlemmer, der ikke blev påvirket. Samtidig havde vi på det tidspunkt en kulturminister, der gik ud og sagde, at det var svært at tale om kultur, når samfundet var lukket ned. Ministeriet havde ingenting at sige – jeg oplevede et ministerium, der var lammet! Derfor begyndte jeg at kontakte de ansvarlige politikere, ordførerne og embedsværket. De ville gerne redde så mange mennesker som muligt, men de vidste ikke, hvad de skulle gøre.”

Katastrofale konsekvenser
Den lydhørhed, som Benjamin Boe oplevede, var med til at åbne hans øjne for, hvad lobbyarbejdet kan gøre for medlemmerne. Men det er klart, at åbne politikerører er en nødvendighed:
“Jeg har fået en enorm respekt for de af vores folkevalgte politikere, der tager telefonen, når vi ringer. At de inviterer ind på en kop kaffe og fortæller, at de gerne vil finde løsningerne, men de er nødt til at kende detaljerne i problemerne. Vi er nødt til at hjælpe dem til det. Jeg ser sådan på det, at deres faglighed ligger i, hvordan de skal løse problemerne – vi kan give dem de rigtige værktøjer,” forklarer Benjamin Boe.
I forpersonens optik er der ingen tvivl om, at forbundet har flyttet sig på det her område. Han nævner en af de centrale forhandlinger under corona som et eksempel på det, der flyttede både ham og forbundet:
“Vi endte med at være på speed dial med politikerne den nat, hvor de diskuterede og besluttede, hvordan de skulle kompensere freelancerne. Hvis ikke vi havde stillet os til rådighed for dem, kunne det have haft katastrofale konsekvenser for medlemmerne. I gamle dage ville vi have ventet på, at der kom et notat og så kommenteret det. Men det havde været for sent. Vi er nødt til at være med langt tidligere i processen.”
Og det er forbundet. Når du hører om, at en af forbundets jurister er med i en arbejdsgruppe, eller at forbundet er med i en delegation, så er det et resultat af en lang indsats.

Hvis du ikke er derude, findes du ikke
“Vi har virkelig flyttet os politisk, og vi stiller os til rådighed. Hos mig er der ingen tvivl om, at der er døre, der har åbnet sig, fordi vi som forbund er blevet så synligt. Vi har vundet respekt, og det betyder noget, når vi kommer med DSF-logoet på ryggen,” forklarer Benjamin Boe og fortsætter:
“Lobbyisme er en del af den politiske virkelighed. Der sker så meget, og konfliktniveauet er steget i grad, at politikerne ikke har mulighed for at fordybe sig i noget. Derfor er de nødt til at møde dem, der har hænderne nede i virkeligheden. Det er også derfor, fagforeninger er vigtigere end nogensinde – hvis du ikke er derude og advokerer for dine interesser, så findes du ikke.”
Men selv om Benjamin Boe er glad for udviklingen, er han godt klar over, at der er nogle, der ikke er udelt begejstrede for nærheden til for eksempel kulturministeriet:
“Nogle har været bange for, at jeg står for tæt på ministeriet – både under Ane Halsboe-Jørgensen og nu med Jacob Engel-Schmidt. Den kritik lever jeg med, for jeg synes, at resultaterne taler for sig selv. Jeg håber, at medlemmerne har tillid til, at jeg er der i kraft af min rolle i forbundet. I det øjeblik jeg ikke er forperson, bliver jeg jo heller ikke inviteret med. Det er jeg fuldt og helt bevidst om.”