Bliv en bedre freelancer:
Nej, skat og årsopgørelser var ikke grunden til, at du valgte dit fag, men som freelancer er det en nødvendig del af dit arbejdsliv. Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være så knudret, som det måske lyder. Her guider en revisor, der er specialiseret i at arbejde med kunstnere, dig til det nemmeste liv med penge.
Er du ofte i tvivl om, hvad du kan trække fra? Eller hvad du skal kigge efter, når du får din forskudsopgørelse? Ligger du søvnløs, fordi du frygter et torskegilde? Eller har du opgivet alt, der har med regnskaber og skat at gøre? Så kan det måske være en god ide at læse videre her, hvor revisor Lars Thomsen fra Velo Revision deler
viden og guldkorn.
Lars er specialiseret i at hjælpe for eksempel skuespillere med skat og årsopgørelser, og derfor ved han, hvilke faldgruber du og dine kolleger oftest falder i, og hvor I risikerer at snyde jer selv.
“Når vi får nye kunstnerkunder ind, så kan det næsten altid betale sig for dem. Jeg laver den aftale med dem, at vi gennemgår de forrige tre år – det er dem, vi kan rette i – og hvis jeg kan få flere penge ned i kundens lommer, end mit arbejde koster, så gør vi det. Og ellers kigger vi fremad. For nogle ligger værdien i den økonomiske gevinst, for andre er det rigeligt med den tryghed, det giver, at der er nogen, der har styr på det for dem,” fortæller Lars Thomsen.
Skal du vælge A- eller B-indkomst?
Er du honorarlønnet, skal du se på, om du har udgifter forbundet med opgaven. Har du det, kan det ofte bedst betale sig at vælge B-indkomst – fordi fradrag her er 38 pct. værd, mens de kun udgør 26 pct. på A-indkomst. Fradragstaksterne er højere, fordi det er statens måde at ‘kompensere’ dig for den usikkerhed, der er forbundet
med at være freelancer. Det gælder for eksempel, når det vedrører kørsel. Bor du i København med job i Fredericia, hvor du skal køre til prøver og forestillinger, får du som B-lønnet 3,73 kr. pr. kørt kilometer, mens taksten på A-indkomst er markant lavere.
Derfor skal du ikke få cvr-nummer
Lars Thomsen oplever nogle gange, at kunder er blevet opfordret til af en manager at etablere virksomhed, men han råder som udgangspunkt til, at du lader være. Kunstnerisk arbejde er umiddelbart momsundtaget, så medmindre du primært underviser eller laver workshops, er det ikke en optimal løsning.
På rejse med jobbet
Mange DSF-medlemmer rejser med jobbet, hvor I har udgifter til overnatning og mad – og også her er det valget af A- eller B-indkomst, der gælder.
A-indkomst: Her bruger du ‘rejsegodtgørelse’ (der i gamle dage hed diæter). Det er en fast sats på 793 kr. i døgnet for logi (238 kr.) og kost (555 kr.). Dette gælder kun, hvis du selv betaler – får du overnatning stillet til rådighed, får du en nedsat takst, der blot dækker madudgifter.
B-indkomst: Her kan du ikke bruge rejsegodtgørelsen, men til gengæld kan du trække alle dine udgifter fra – husk blot at gemme alle kvitteringerne.
Så meget skal du sætte fra til skat
Når du har B-indkomst, skal du selv sætte din skat til side. Lars råder på det kraftigste til, at du laver en særskilt konto, som du ikke hæver fra – så undgår du at stå med bundlinjen i postkassen, når nytårsklokkerne ringer. Som tommelfingerregel betaler de fleste omkring 38 pct. i skat, men fordi du har B-indkomst kan du jo trække flere udgifter fra – og det betyder ofte, at du reelt har en lavere skatteprocent. Lars anbefaler, at du sætter 30-40 pct. ind på kontoen, hver gang du får udbetalt honorar. Vælger du 40 pct., er du helt sikker på ikke at manglepenge til skat, men har du mange udgifter, kan du ‘forhandle dig selv ned’ i forhold til, hvor meget du skal sætte fra.
Hvis du arbejder i udlandet
Under et halvt år: Her er der ikke de store forskelle, men du skal selv indberette din indtægt til skat. Har du allerede betalt lokal skat i det land, du arbejdede i, skal du sørge for at gemme dokumentation for det og fortælle det til skat, så du får beløbet godtgjort – ellers bliver du dobbeltbeskattet.
Over et halvt år: Hvis du ikke er i Danmark mere end et bestemt antal dage i løbet af de seks måneder, og du ikke arbejder, mens du er hjemme, kan du bruge det, der bliver kaldt for ‘forskerordningen’. Her kan du nøjes med at betale lokalskat, som oftest er lavere end den danske skat.