Du har sikkert allerede opdaget, at dette nummer af Sceneliv ser anderledes ud, end det har gjort de seneste seks år. Vi har nemlig givet bladet en lille makeover – i både indhold og udseende. Og bare rolig, det er ikke ‘nyt for det nyes skyld’. Der er en mening med det hele. Den får I her.
Den tyske filosof Hegel beskrev forandring som en bevægelse mellem tese og antitese. Det bedste er ikke det ene eller det andet, men syntesen – det nye, der bærer det bedste fra begge verdener med sig. Det er sådan, vi tænker om Sceneliv. Derfor er forandringen hverken et farvel til det, bladet har været, eller en umærkelig forlængelse af status quo. Det er noget tredje. Et fagblad, der passer til dem, I er nu, og den arbejdsmæssige virkelighed, I lever i.
Ved hver eneste medlemsundersøgelse, jeg har været med til de sidste ti år, er konklusionen den samme: Sceneliv er det vigtigste kommunikationsmiddel, vi har. Sociale medier og nyhedsmails er fine, men det er medlemsbladet og vores direkte mails, der rammer plet. Det forpligter. Det betyder, at vi ikke bare kan forandre bladet til ukendelighed, men omvendt dur det heller ikke, at tiden står stille på de 32 sider, mens verden og kulturbranchen brager forbi.
Årets generalforsamling varede over syv timer. Det er et vidnesbyrd om jeres engagement og en vilje til at tage de svære diskussioner. Men det viste mig også, at vi på Tagensvej skal være endnu mere i kontakt med jer. Forbundet skal leve hos jer mellem generalforsamlingerne, og Sceneliv er en af de vigtigste måder, det kan ske på.
Vi har arbejdet ud fra en enkel overskrift for det nye Sceneliv: Fra kulturtidsskrift til medlemsbåret fagblad. Baggrunden er, at vi, som I ved, oplever et kæmpe pres på kunstnernes rettigheder, og at I har svært ved at skabe jer et bæredygtigt arbejdsliv. Mere end nogensinde har I brug for et stærkt fagforbund – og mere end nogensinde har vi brug for jer og jeres iboende evne til at være der for hinanden. For jeres solidaritet. For fællesskabet.
I er skuespillere, operasangere, dansere, musicalperformere – og meget mere. Nogle af jer er det hele på én gang, mange af jer arbejder sammen i tværfaglige forestillinger. I søger råd hos hinanden og ved, at udfordringerne i branchen sjældent respekterer faggrænser.
Modsat hvordan det kan se ud, synes jeg, det er en styrke, at vi er et forbund med flere faggrupper under samme tag. Det betyder, at langt de fleste af de kampe, vi kæmper, kæmper vi på vegne af jer alle. Hvis vi hver især trækker os tilbage i vores faglige hjørne, bliver vi kun svagere. Vi er simpelthen for få til, at vi har råd til det.
Fra nu af vil I møde langt flere og mere forskellige medlemsstemmer i bladet. Sceneliv skal være det sted, hvor I kan se jer selv og jeres kolleger. Høre, hvordan der ser ud i deres hjørne af forbundet. Blive inspireret til, hvordan I selv kan gøre.
Der er medlemspanelet, der bliver en fast del af Sceneliv. 10 DSF’ere mellem 26 og 73 år, der deler deres erfaringer og holdninger. I hvert nummer introducerer vi jer også for et af forbundets nyeste medlemmer. Vi vil være langt bedre til at vise jer, hvad forbundet tilbyder: rådgivning, efteruddannelse, forsikringsmuligheder, fede events og gode tilbud – alt det, I betaler for via kontingentet, men som mange af jer måske ikke ved, I har adgang til.
Vi kommer til at lære en masse, mens vi limer os lidt mere sammen. Og er der noget, I mangler, så fortæl os det. Sceneliv skal være et blad, I føler jer hjemme i – og et, der udvikler sig med jer. Sceneliv skal være jeres klubhus.
