Som efternavnet afslører, er Thor Støvelbæk nærmest født ind i skuespillet – og måske netop derfor begyndte han med at lave cirkus. Nu debuterer han på scenen på Herning Ny Teater, ved siden af to erfarne skuespillere. Og har, med egne ord, en hel del at bevise.
Med solbriller i det tilbagestrøgne hår slentrer Thor Støvelbæk gennem en mennesketom Herning midtby. Det tager cirka en cigaret at gå fra hans lejede lejlighed til Unique Frisør, hvor han skal klippes til sin debutrolle, Victor, i forestillingen, ‘Når vinden vender’ på Herning Ny Teater. For bare tre måneder siden var han studerende på Den Danske Scenekunstskole, nu går han ind i en tilværelse som professionel skuespiller. Det er nyt, sjovt og udfordrende. Thor Støvelbæk har nemlig et stærkt behov for at gøre faget til sit eget. For der er jo det med efternavnet…
Når både mor, far og storebror er skuespillere, var manus næsten skrevet på forhånd – selvfølgelig skulle Thor Støvelbæk også vælge den vej. Men netop derfor har Thor haft brug for at gøre tingene på sin helt egen måde. Efter at have brugt tre år på akrobatik på Akademiet for Utæmmet Kreativitet opstod en indre motivation for skuespillet:
“Tekstarbejdet trak i mig. Jeg prøvede at få det ind i cirkus, men det harmonerede ikke rigtigt med at lave saltomortaler, og til sidst måtte jeg vælge. Og der var jeg ikke i tvivl. Jeg synes bare, at tekstarbejdet er pissesjovt,” forklarer Thor Støvelbæk.
Fejl og optursfølelse
I garderoben bag scenen sidder Thor Støvelbæk og de to andre skuespillere i stykket, Paw Henriksen og Bjarne Henriksen, og forestillingsleder Rikke Haarbo rundt om et sofabord og ‘order’. De taler replikkerne igennem, justerer og tilpasser detaljer.
Set udefra kan det være svært at skelne mellem samtale og manuskript. “Fuck mig,” siger Thor Støvelbæk og sukker med lukkede øjne efter at have tøvet lidt i en replik.
Men var det Victor eller Thor selv, der bandede af fejlen?
“Ja, det var sgu nok Thor,” indrømmer Thor Støvelbæk og griner.
Perfektionisme og ønsket om at være god nok følger ham:
“Der har aldrig været et pres fra mine forældre, men jeg har nok et stort behov for at bevise, at jeg er på scenen i min egen ret”.
Tidligere har behovet vist sig som en perfektionisme, der gjorde, at han aldrig var tilfreds med sin præstation. Uanset, hvordan noget var gået, kunne han altid gøre det bedre. I dag fokuserer han mere på alt det, der lykkes, og nyder, når alle de justeringer og tilpasninger, han og holdet gennemgår i prøveforløbet, falder på plads:
“Lige pludselig fletter det hele sig sammen og går op i en højere enhed. Du står med noget, der spiller sig selv. Det er virkelig en optursfølelse,” fortæller Thor Støvelbæk.
‘Når vinden vender’ spillede på Herning Ny Teater 17. september-8. oktober og turnerer nu i hele landet frem til 7. november.
Det opkald, vi drømmer om
Thor Støvelbæk var i scenetjeneste på Herning Ny Teater i begyndelsen af året, og da de manglede en skuespiller til denne forestilling, ringede teaterdirektør Michael Asmussen og tilbød ham rollen:
“Jeg blev enormt glad, da han spurgte, om jeg ville tilbage til Herning. Her var så fedt sidst, og nu fik jeg endda mulighed for at arbejde sammen med Bjarne Henriksen, Paw Henriksen og instruktør Simon Boberg,” fortæller Thor Støvelbæk.
Et bæredygtigt arbejdsliv
Overgangen fra studielivet til det ægte voksenliv på godt og ondt er omfattende. Det er en udfordring at gøre det økonomisk og mentalt bæredygtigt:
“Pludselig er der ikke nogen, der lægger et skema for dig længere, og du skal lære at navigere i dagpengesystemet. Jeg synes, det er en udfordring at brænde for skuespillet og tjene penge på det samtidig,” mener Thor Støvelbæk.
Skuespillerfamilien er en fordel
Thor Støvelbæks forældre er skuespillerne Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen. Det føles som et pres og giver en anderledes bevågenhed fra omverdenen. Men det har klart fordele, medgiver Thor Støvelbæk. Både far, mor og storebror, Lue Støvelbæk, er gode at sparre med – også i forhold til at finde ro i livet som selvstændig:
“Når det bliver svært, kan jeg tage fat i dem og sige det højt, og det er der en stor værdi i for mig”.
“Jeg følte min karakter”
Thor Støvelbæk har altid haft et særligt forhold til manuskripter. Som otte-niårig lavede han radiodrama, og selv om han aldrig kunne koncentrere sig om at læse en bog, læste han et manuskript på en time:
“Det var det der med, at jeg skulle sætte mig ind i det. Jeg følte min karakter, og det tændte et eller andet i knolden på mig.”
Låner erfaring fra 2 x Henriksen
Scenen deler Thor Støvelbæk med de etablerede skuespillere Paw Henriksen og Bjarne Henriksen:
“Det er fedt at spille sammen med to store navne. Fra ‘day one’ var vi alle nysgerrige på stykket og gik ind i det sammen. De har prøvet det hele et par gange før, så det er fedt, at jeg kan læne mig op ad dem og deres ro.”
