Branchens skiftende arbejdspladser, korte ansættelser og høje tempo udgør til sammen en farlig cocktail, når det gælder din fysiske sikkerhed, forklarer en af forbundets jurister, Morten Holst Lisby. Derfor er du nødt til at holde øje med potentielle risikosituationer.
Der er meget, der skal gå op i en højere enhed på et filmset eller en teaterscene. Og helst i en fart. Men det er netop tempoet, der er en af de største risikofaktorer, når I DSF’ere kommer ud for arbejdsulykker.
“Det er tidspresset, der er den største faktor, når noget går galt. Problemet er ofte, at produktionerne skal nå for meget på én dag og ikke når at teste tingene ordentligt igennem,” forklarer Morten Holst Lisby, der er jurist i Dansk Skuespillerforbund.
Gennem de seneste ti år har han behandlet 30-40 sager om arbejdsskader i branchen. Nogle handler om større ulykker med scenografi eller stuntarbejde. Andre om fald, vrid eller skader, som opstår i en hektisk arbejdsdag.
På et filmset kan det være indlysende, hvad der gør det farligt: åben ild, voldelige scener og fysisk krævende optagelser – ofte blandet i en farlig cocktail med ønsket om at få så meget som muligt i kassen på en dag. På teatret er der typisk nogle andre udfordringer:
“På et teater kan det handle om, at tingene går hurtigt, at der sker mange ting samtidig, og at der er brug for meget koordinering. ‘Husk ud til højre’, ‘skynd dig at klæde om her’ – og får holdet så lige spændt noget ordentligt fast? Har de fået lavet det sikkerhedstjek, de burde? Hvem har lavet en APV for dagen?”
På teatret er de farlige ting ikke altid indlysende, men de kan stadig have alvorlige konsekvenser. Morten Holst Lisby nævner blandt andet episoder, hvor scenografi ikke har været spændt ordentligt fast, eller hvor en bænk gav efter under en scene, fordi den stod ustabilt på savsmuld.
“De sager burde jo ikke kunne ske. Det bør være sikkert, og det skal produktionen tjekke dagligt.”
Lige så farligt som en byggeplads
Morten Holst Lisby peger på, at scenekunstbranchen adskiller sig fra mange andre arbejdspladser ved konstant at være i bevægelse. Scener bliver bygget om, kulisser bliver flyttet, lyset bliver ændret, og arbejdsfællesskaberne er nye fra produktion til produktion. Mange af jer er freelancere og derfor kun tilknyttet en arbejdsplads i kortere tid.
“Især på filmset kan du være inde i kun to til fire arbejdsdage. Så ved du måske ikke lige, hvem der er sikkerhedsrepræsentanten. Og hvis du er freelancer, kan det også spille ind, at du ikke har lyst til at være til besvær,” medgiver han.
Ifølge Morten Holst Lisby betyder ansættelsessituationen netop også, at arbejdsgiver har et særligt ansvar for sikkerheden:
Et skærpet ansvar
“Det er et skiftende miljø med mange ukendte faktorer – så som udgangspunkt er det en arbejdsplads med øget risiko. Jeg vil påstå, at arbejdsgiver har et skærpet ansvar, fordi arbejdspladsen til dels er farlig, fordi den hele tiden ændrer sig. Det kan lidt sammenlignes med en byggeplads.”
Juridisk er det ikke afgørende, om nogen direkte har gjort noget forkert. Arbejdsgiver har stadig ansvaret for, at arbejdspladsen er forsvarligt indrettet og sikker at arbejde på.
“Der gælder et objektivt ansvar, og det betyder, at det som udgangspunkt er arbejdsgivers ansvar, når der sker noget. Det gælder også, hvis jeg bare snubler over mine egne ben – så er det stadig arbejdsgiver, der skal dække skaden. Hvis jeg snubler over noget uforsvarligt, kan der desuden være tale om erstatning ud over det almindelige tab,” forklarer han.
Legitimt at tale højt om problemer
Selv om antallet af sager ligger relativt stabilt med tre-fire arbejdsskader om året, oplever Morten Holst Lisby alligevel, at der er kommet større fokus på sikkerhed i branchen.
“Det er blevet nemmere at tale højt om utrygge ting. Måske inspireret af MeToo, hvor det blev mere legitimt at sige fra uden at blive opfattet som besværlig,” vurderer han.
Store offentlige sager har også haft betydning, fordi “ingen i branchen ønsker omtale i medierne på grund af arbejdsulykker”.
Mange af de skader, der sker, er hændelige uheld, hvor der ikke nødvendigvis kan placeres en konkret skyld:
“Et knæ, der får et vrid under et løft, er sværere at placere et ansvar for. Det er ikke altid muligt at konkludere, at alt kunne være undgået. Men de sager, hvor en scenografi ikke er spændt ordentligt fast, bør jo ikke kunne ske.”
Ifølge Morten Holst Lisby er det derfor afgørende, at skuespillere og andre ansatte orienterer sig grundigt om sikkerheden på produktionen – især hvis I kun er tilknyttet i kort tid.
“Spørg: Hvem går jeg til? Hvad skal jeg være opmærksom på? Har vi testet scenen ordentligt igennem? Og hvis noget virker uforsvarligt eller farligt, og du bliver utryg, så sig fra. Det har du ret til. Arbejdsmiljø og sikkerhed er et fælles ansvar.”
