Hos Copenhagen Opera Festival har man fuld forståelse for operasangernes lønfrustrationer, men mener ikke, at skuespillerforbundets krav matcher virkeligheden. Og i Den Jyske Opera mener man, at virkeligheden blæser i andre, mere internationale retninger.

Af Jenny Høilund
Bragt i Sceneliv #2 2024

Man kan altid blive bedre og lære af hinanden. Det er holdningen på operafestivalens kontor i Kødbyen i København. Festivaldirektør, Amy Lane, og udviklings- og administrationschef, Rikke Frisk, har inviteret på kaffe for at diskutere festivalens lønforhold.
“Der er ikke nogen af os, der ikke synes, at operasangere og andre involverede i festivalen skal have de bedst mulige vilkår. Vi har bare nogle fælles vilkår, som er udfordrende. Fra et arbejdstagersynspunkt forstår jeg fuldstændig, hvorfor det er godt at være garanteret en minimumslængde på en ansættelse. Men vi er en festival, der kører i 10 dage, så vi har ikke mulighed for at ansætte folk i 75 dage. Vi har simpelthen ikke råd til at betale for ydelser, vi ikke får og ikke kan gøre brug af,” siger Rikke Frisk om minimumskravet i TIO-overenskomsten, som operafestivalen ikke er omfattet af.

Vi skal gå i nul
“Når vi tager hul på en ny sæson, har vi nul kroner. Hvert eneste år er vi derfor nødt til at rejse hver en øre, vi bruger, og vi er selvfølgelig nødt til at sikre os, at vi går i nul og ikke ender med et underskud. Fordi vi har ansvaret for at festivalen overlever, og fordi vi elsker opera og fordi vil vil at kunstarten, gennem festivalen, møder mange eksisterende og nye publikummer,” tilføjer Amy Lane, der har været direktør og kunstnerisk leder af Copenhagen Opera Festival siden 2019.

Ikke råd til løn under sygdom
Festivalledelsen har meddelt juristerne i skuespillerforbundet, at de gerne vil invitere operaudvalget ind til en snak om, hvordan verden ser ud fra deres side af bordet:
“Operaudvalget og Copenhagen Opera Festival har en fælles interesse i at sikre gode og ansvarlige arbejdsbetingelser for personer, der er ansat kortere end 75 dage. Så vores oplæg til en drøftelse er, at siden mange festivaler ikke kan ansætte personer på lange kontrakter, må vi sammen – arbejdsgiver og arbejdstager – udvikle modeller for kortere ansættelser, som er baseret på en gensidig forståelse for arbejdsgivers og arbejdstagers virkelighed,” siger Rikke Frisk.
Copenhagen Opera Festival mener ikke, at de i øjeblikket har et budget, der gør det muligt at betale løn under sygdom. Til gengæld forsøger de at dele deres kontrakter op, så sangerne får løn for både prøve- og forberedelsesperiode og for hver forestilling.
“Jeg hører nogle gange argumentet ‘producer halvdelen og betal os dobbelt’. Det kunne vi godt gøre, men hvad så med alle de mennesker, som vi ikke hyrer? Der er allerede for lidt arbejde,” siger Amy Lane og tilføjer, at festivalen gør meget for at være en platform for både nye talenter og udvikling af operagenren.

Vi er farveblinde
Hos Copenhagen Opera Festival forsøger man bevidst at blande danske og udenlandske sangere for at skabe et mangfoldigt miljø. Men er det et problem, at det er blevet sværere for danske sangere at få en fod indenfor i de etablerede danske operahuse?
Ikke hvis vi spørger operachefen på Den Jyske Opera, Philipp Kochheim, der har svaret i en mail:
“Opera har været en global kunstform lige fra begyndelsen, og på Den Jyske Opera er vi farveblinde, nationalitetsblinde og seksualitetspræferenceblinde. Kun kvalitet tæller. Jeg håber virkelig, at denne søgen efter internationale standarder vil overleve min tid. Enhver vej tilbage ville ydmyge operagenren i dens kerne. Det går hånd i hånd med den endelige ‘død’ af operaer i oversatte versioner – i hvert fald i topoperahuse,” skriver han.

Færre danske sangere
Ifølge en statistik fra skuespillerforbundets operaudvalg har der i de syv år, Philipp Kochheim har siddet på chefposten, været det laveste antal danske operasolister på Den Jyske Opera nogensinde. Det er ifølge operachefen ikke noget bevidst valg:
“Alle inspirerende og dygtige kunstnere er og har altid været velkomne. Men jeg synes, det er meget menneskeligt, at dem, der ikke overbeviste os, er frustrerede.”