Scenelivs medlemspanel: Sådan oplever vi sikkerheden i branchen

Af Kristine Høeg  |   22. juni 2026

Insistér på sikkerhed

“Jeg har hørt om kæmpe vinduespartier, der faldt ned, fordi design blev prioriteret over sikkerhed, og om fastlimede metallister, der faldt ned fra 12 meters højde, fordi varmen fra lamperne smeltede limen. Hvis du ser noget, der ikke giver mening, så råb op. Insistér på sikkerhedsgennemgangen og spørg ind til konstruktioner – især dem, du skal gå, løbe eller klatre på. Jo, vi er mennesker, og der sker fejl, men det er ikke det værd, at den fejl, der gør, at noget endelig bliver fikset, går ud over dig.”

JON LANGE, 46

Højrisiko-stunt på spillefilmen

“Mit første job som stuntmand var på en dansk spillefilm og bestod i at hoppe ud ad et vindue på Sankt Hans Hospital. Min sikkerhed på set lå (bogstaveligt talt) i armene på en gigantisk stuntkoordinator, Dennis, som skulle gribe mig for enden af faldet. Forsvarligt arbejdsmiljø? Nej. Action packed/high risk/do it for the art? Lidt.”

EMMA NYMANN, 31

Ulykke pressede os psykisk

“Da jeg arbejdede i Tyskland, brækkede en kollega benet på grund af en usikker scene. Det gjorde stort indtryk på mig, fordi der manglede både støtte og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Desuden skabte det et psykisk pres under arbejdet. Derfor skiftede jeg til film og tv, hvor jeg oplever en helt anden tilgang; produktionen er generelt meget organiseret, struktureret og sikker.”

LISA RIESNER, 34

Det er svært at sige nej

“På optagelse til en reklamefilm i Sao Paulo blev jeg – helt uden varsel – bedt om at køre en stor lastbil. Jeg skulle køre den op ad en bakke og bremse pludseligt med en anden bil lige bagved. Jeg sagde, at det kunne jeg ikke tage ansvar for – og blev meget upopulær. Det kan være svært at sige nej, men vi må lære det!”

SØREN HELLERUP, 71

Sammenstød med pyroteknik

“Der er kommet meget mere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø herhjemme, og jeg har (7-9-13) ikke selv haft nogle ulykker på scenen. Jeg har dog også arbejdet i udlandet, hvor der ikke altid er samme fokus. På en turné var jeg tæt på at blive sat ild til, da det ikke var blevet videreformidlet, at pyroteknikken var blevet flyttet – til der, hvor jeg normalt stod.”

JULIE LUND, 46

Kollegaen hjalp mig

“I mit første job efter uddannelsen skulle jeg lave et hurtigt sceneskift, hvor jeg løb under scenen og kom op igennem gulvet. Efter en prøve sagde en kollega til mig ‘der er mørkt nede i kælderen, så lad vær med at løbe. Der er ikke nogen grund til at komme til skade bare for at lave en hurtig overgang – de skal nok løse det ude i salen’. Det har jeg forsøgt at give videre, for som kolleger skal vi minde hinanden om at sikkerhed er nødvendigt, vigtigt og ikke spild af tid.”

CHRISTIAN IVERSEN, 33

Til toppen