Kom med bag facaden på forbundets lobbyindsats
De fleste kender nok det stereotype billede af en lobbyist; en ‘shady’ og skruppelløs type, der forsøger at tviste politikere og lovgivning på vegne af lyssky virksomheder. Og i mange år var lobbyisme da heller ikke noget, der stod på skuespiller forbundets to do-liste. Men det forandrede sig med corona.
Siden har forbundet skruet op for lobbyindsatsen, og Dansk Kunstnerråd er begyndt at indsamle data, der giver blandt andet politikerne indsigt i kunstnernes økonomi og trivsel. For det giver resultater, siger de to organisationer.
Her går vi bag facaden på forbundets samarbejde med politikerne, ser på hvilken rolle data spiller og møder en af landets mest erfarne lobbyister, der siger, det som gøres er nødvendigt – men samtidig kommer hun med en advarsel til Dansk Skuespillerforbund.
-
Benjamin Boe: “Jeg troede også, lobby var for ‘de onde’”
Hvis du har en ide om lobbyister som nogle, der repræsenterer ‘the dark side’, så forstår forbundets forperson, Benjamin Boe, dig helt igennem. Det var nemlig også hans opfattelse, da han overtog topposten i skuespillerforbundet. Men i dag ved han, hvilken forskel de hundredvis af kopper kaffe på Christiansborg har gjort for medlemmerne.
Læs artiklen her -
Lobbyisten: “Lobbyisme har altid eksisteret – og det er også nødvendigt”
Rulle Grabow har som lobbyist repræsenteret mennesker, holdninger og virksomheder i snart 30 år, og hun elsker sit job. Også selv om det ikke nødvendigvis altid bliver mødt med kærlighed fra omverdenen. Men som hun forklarer her, er vi alle til en vis grad lobbyister, og det er en nødvendig del af jobbet, når vi for eksempel i Dansk Skuespillerforbund gerne vil have indflydelse på de politiske beslutninger, der bliver truffet om kulturlivet.
Læs interviewet her -
Folketingspolitikeren: “For mig er det vigtigt at vide, hvordan virkeligheden ser ud”
Da Charlotte Broman Mølbæk blev valgt ind i Folketinget for SF og efterfølgende fik kulturordførerskabet, var det en ‘stejl læringskurve’, for området var ikke et, hun havde et fagligt kendskab til. Derfor prioriterede hun i starten at mødes med så mange interessenter som muligt. For hende er der ikke noget odiøst i at mødes med for eksempel Benjamin Boe fra Dansk Skuespillerforbund – ‘jeg har jo altid mine egne pejlemærker med’, forklarer hun.
Læs interviewet her -
“Det er utroligt meget nemmere at komme ind ad døren, når du har tal i hånden”
Som forperson i Dansk Kunstnerråd har Søren Bang Jensen været med til at sætte gang i flere undersøgelser blandt landets kunstnere. De data, der kommer ud af det, spiller en central rolle i arbejdet med at sikre blandt andet rettigheder og bedre løn- og arbejdsvilkår for jer medlemmer. Hvordan? Fordi tal åbner døre og giver politikere konkret viden, som de ellers ikke har adgang til.
Læs mere her -
Forandringer og skideballer
Temaet i dette Sceneliv handler om lobbyisme og om, hvordan DSF navigerer i det politiske landskab for at forbedre forholdene for jer medlemmer. Jeg ved, at lobbyisme har en negativ aura – politik er, ligesom pølsefars, en ting, vi ikke vil vide, hvordan bliver til. Og nogle tvivler også på, om vi overhovedet skal deltage i lobbyspillet. Men uanset hvor herligt det ville være, hvis vores syn på verden var det eneste, der gjaldt, og at vi kunne opnå vores sejre med skarpe læserbreve – så er reglerne nogle andre.
Læs lederen her