Arbejdsmiljøforskeren: “Godt samarbejde opstår i tillidsfulde rum”

Af Katrine Sekjær  |   28. april 2026
Thomas Clausen. Foto: Søren Svendsen
Thomas Clausen. Foto: Søren Svendsen

Tillid, anerkendelse, plads til fejltagelser og bevidsthed om, at alle gør deres bedste er hovedingredienserne i opskriften på det gode samarbejde og arbejdsfællesskab. Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fortæller, at åbenhed og evnen til både at lytte og til at sige, når problemer opstår, er afgørende for, hvordan medarbejdere opfatter en arbejdsplads, samarbejde og kollegarelationer. Det gælder både fastansatte og freelancere.

De bedste resultater opnår vi som regel ikke af sig selv. Det bedste samarbejde opstår ikke af sig selv. Det er et komplekst samspil, der bliver påvirket af arbejdsmæssige rammer, ledelsesmæssige beslutninger og de ansattes faglighed og samarbejdsevner.
Ifølge Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er tillid på arbejdspladsen en helt afgørende faktor for, at godt samarbejde, med både medspil og værdigt modspil, kan opstå:
“De arbejdspladser, hvor du kan se, der er et godt samarbejde, er de steder, hvor de ansatte har tillid til hinanden: Tillid til det, at de har et fælles mål, tillid til at de ved fælles hjælp forsøger at komme frem til det mål på bedst mulig måde – og tillid til, at de alle gør det så godt, de kan. Det betyder ikke, at vi ikke kan tillade os at forvente meget af hinanden. Vi kan godt være enormt ambitiøse. Men jeg tror, den måde, vi får det bedste frem i hinanden på – og det er der også en del forskning, der viser – er, når vi er i et miljø, hvor der er tillid,” forklarer Thomas Clausen.
Han uddyber, at tryghed er en af de faktorer, der har størst betydning for medarbejderes oplevelse af arbejdspladsen, opgaverne og af deres kolleger. Men vi må ikke forveksle tryghedsbegrebet med lave ambitioner. Tværtimod:
“Når vi er trygge, handler det ikke om, at vi ikke samtidig kan have store forventninger til hinanden. Men en del af det forventningssæt er, at vi ved, at vi alle gør vores bedste, og at vi kan give og modtage konstruktiv kritik. Ris og ros, feedback. Et miljø, hvor der er tillid – det vi kalder psykologisk tryghed – er et sted, hvor vi kan performe rigtigt godt. Det er det, forskningen peger på,” siger forskeren.

Tillidsfuld arbejdsro bliver skabt af og med alle
Men hvor kommer trygheden og tilliden så primært fra? Hvis du tror, at det er noget, ledelsen skal sørge for at etablere, tager du fejl. Tillid opstår i fællesskab, og ifølge Thomas Clausen har både medarbejdere og ledelse et ansvar for at skabe det gode arbejdsmiljø. Selvfølgelig har ledelsen et overordnet ansvar, men den kan ikke skabe tillid, hvis ikke medarbejderne også tager imod og giver den, siger han og uddyber:
“I kan skabe et tillidsfuldt og trygt miljø ved, at I som instruktør og medspillere taler om, hvilke forventninger I har, når I samarbejder på settet. At det er tilladt at begå fejl, at øve sig, at spørge, hvordan en rolle bliver spillet bedst. Og det er tilladt at spørge, hvordan I løser forskellige opgaver, for på den måde at blive klogere på, hvordan I løser tingene sammen. Hvordan får vi det bedste frem i hinanden? Hvordan får vi det bedste udtryk frem på scenen eller på film? Ved at spørge, ved at kunne tvivle og ved at gøre sig sårbar og sige ‘jeg ved ikke helt, hvordan vi skal gøre det her, men lad os finde ud af det sammen’. Så skaber I det bedste produkt og den bedste ramme for opgaveløsningen.”

“Forskning i psykologisk tryghed viser, at hvis du kan stille de her spørgsmål, hvis du kan gøre dig sårbar og komme med en idé, som viser sig måske at være en knap så god uden frygt for negative sanktioner, eller at folk himler med øjnene, så har du også chancen for at skabe noget, som er rigtig godt.”

–Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Plads til spørgsmål skal være en selvfølgelighed
I et tillidsfuldt rum kan det, at I har plads til spørgsmål og diskussion, være med til at påvirke det kunstneriske udtryk og i bedste fald gøre det bedre.
“Det er jo også en del af det gode samarbejde – at I er trygge ved at komme med ideer. Så kan det godt være, I finder ud af, at den oprindelige idé var den bedste. Og selvfølgelig er der i sidste ende nogen, der bestemmer,” fastslår Thomas Clausen.
Men selv om instruktøren eller chefen har det sidste ord, er det alligevel væsentligt for samarbejdet og for det generelle arbejdsmiljø, at der er rum og plads til forskellige meninger.
“Forskning i psykologisk tryghed viser, at hvis du kan stille de her spørgsmål, hvis du kan gøre dig sårbar og komme med en idé, som viser sig måske at være en knap så god uden frygt for negative sanktioner, eller at folk himler med øjnene, så har du også chancen for at skabe noget, som er rigtig godt. Og skabe et arbejdsmiljø på produktionsstedet, på teatret eller filmsettet, hvor folk synes, der er fedt at være, og hvor de kan præstere godt,” siger Thomas Clausen.

Ledelsen skal håndtere de krævende personligheder
På samme måde skal man fra arbejdsgivers eller leders side gøre det klart, hvor de ansatte kan henvende sig, hvis de oplever chikane, mobning eller andet, der gør dem utilpas. Det er også en del af det trygge rum; at du ikke står alene, hvis der opstår problemer. Her er det en teaterchefs eller instruktørs opgave at håndtere de personligheder, som kan være meget dominerende på en arbejdsplads.
“Hvis I har en højt placeret medarbejder, der opfører sig besværligt og måske ikke tænker så meget på de andres velbefindende, men hvor det alligevel fungerer, så er det okay. Men hvis det begynder at gå ud over kollegerne, deres velbefindende og deres performance, så er det noget, ledelsen må adressere. Det kan være svært, men det er nødvendigt.”
Eller som Clausen siger med et smil:
“Her har jeg ingen forskning at underbygge med, men min erfaring siger mig, at det er noget, der ikke går væk af sig selv. Hvis der bliver ventet, bliver det værre.”
Og det er ikke en opgave, medarbejderne kan løfte uden ledelsen, fastslår han.

Den gode medspiller er den fagligt kompetente
Det kan måske være nemt at tro, at den bedste medspiller også er den mest karismatiske eller vellidte. Men hvor meget af det gode samarbejde skyldes kemi mellem kolleger, og hvor meget skyldes mere objektive forhold som professionalisme, engagement eller teknisk faglighed?
“Der er både en ting med personlig kemi og en med faglig kemi. Hvis du er professionel og tager dit arbejde på dig, så tænker du, at det vigtige er at løse opgaven sammen med din kollega,” siger Thomas Clausen. Han fortæller, at erfaringerne viser, at den gode kollega ikke nødvendigvis er den sjoveste i frokoststuen:
“Den gode kollega er også den, der hjælper dig med at lave et rigtig godt stykke arbejde. Og det er jo at være professionelle sammen. Så når du er i det rum, der hedder arbejde, så er det der, hvor du helst skal være sammen med andre, der får noget godt frem i dig, understøtter din opgave og gør, at I kommer i mål med produktet.”
Her ligger kimen til en dybere arbejdsglæde, hvor du oplever, at du gør en forskel sammen med andre professionelle:
“Det er der, hvor du føler, at du kan bruge din faglighed. Det er også der, hvor du begynder at føle, at det, du laver giver mening. Du lykkes med det, du skal. For eksempel som skuespiller når du sammen med andre får skabt noget, som du tænker er rigtig godt, og som du ikke kunne have gjort alene,” siger Thomas Clausen, der pointerer, at for langt de fleste vejer det faglige tungt, når det gælder det kollegiale samarbejde.

“Anerkendelse er en vigtig faktor, og det er supervigtigt, at du som fastansat også giver den anerkendelse til freelancere.”

–Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Anerkendelse, konstruktiv kritik og støtte
Et vigtigt aspekt er oprigtig anerkendelse, der er utrolig motiverende for den enkelte medarbejder og som samtidig styrker relationerne. God ledelse handler derfor også om at give feedback – ros når det er velfortjent og konstruktiv kritik, når det er nødvendigt.
Det giver styrke til at klare perioder med udfordringer. Som skuespiller skal du eksempelvis stadig gå på scenen i spilleperioden, selv om anmelderne har været misfornøjede. Her hjælper og støtter gode medspillere hinanden.
Det bedste råd fra arbejdsmiljøforskeren til, hvordan du kan blive en bedre medspiller, er, at du skal bidrage til åbne samtaler og støtte til dine fagfæller. Thomas Clausen understreger vigtigheden af at hjælpe hinanden, hvis I er på en hård produktion – men også, at I for eksempel skal turde være åbne om, at det kan være svært at finde arbejde i perioder:
“Kan I fortælle, hvis det er svært at få roller? Kan I gøre jer sårbare og være i det sammen? Det er vigtigt, at vi støtter dem, der har det svært og taler om, at det kan være hårdt at stå i modgang og føle ‘er jeg god nok?’,” siger Thomas Clausen og opfordrer de erfarne eller succesfulde kolleger til at give lidt af sig selv og måske fortælle om deres egne perioder med modgang:
“Her kan du dele dine egne erfaringer. Det er igen det med at skabe tillid og tryghed.”
På den måde bliver det tillidsfulde rum meget større end bare den enkelte produktion eller forestilling. Uanset om du er fastansat eller freelance, bidrager du med noget essentielt til branchen, og det er utrolig vigtigt at sige højt, siger Thomas Clausen:
“Anerkendelse er en vigtig faktor, og det er supervigtigt, at du som fastansat også giver den anerkendelse til freelancere: Vi er allesammen vigtige. Alle har en lige vigtig rolle for at få samarbejdet om den fælles opgave til at fungere.”

Til toppen