På lørdag gør vi det igen. Går med i priden. Og bakker helhjertet og fuldblodet op om LGBT+-personers ret til at være den, de er, og elske lige præcis den, de vil. En ret, jeg som hvid, heteroseksuel mand aldrig nogensinde behøver at skænke en tanke, at jeg har, men som desværre er en kamp på liv eller død for mennesker alt for mange steder i verden.
Det er mit 12. prideoptog, og i alle årene – og også før jeg kom med – er priden blevet mødt med spørgsmålet om ‘hvorfor det dog er nødvendigt at markere den slags?’. Den 25. juli skete der noget, der sætter en fed streg under, at det ER nødvendigt. Det er livsnødvendigt!
For i Berlin valgte en ung mand at køre en varevogn ind i folkemængden ved en pridefest. Et menneske blev dræbt og flere end 30 blev kvæstet. Det siger desværre alt for meget om, at verden ikke står så godt til, som vi kunne ønske os – og det siger alt om, hvorfor Dansk Skuespillerforbund selvfølgelig er klar på lørdag ved Pride i København.
Også i USA ser vi en konservativ bevægelse hvor LGBT+-personers rettigheder bliver rullet tilbage, så mennesker mister institutionelle rettigheder alene på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Netop i dag, mens jeg skriver det, er det kommet frem, at Trumps administration nu fjerner det økonomiske tilskud til den medicin, teenagetranspersoner tager som del af deres transition. Og det sker i et land, der før var forbillede for det meste af verden.
“Når hadet rykker så tæt på, kan det ikke undgå at skabe en form for frygt – men det er præcis det, modstanderne ønsker."
Også i vores eget Europa ser vi regeringer, især i det gamle Østeuropa, rulle rettigheder og beskyttelse af LGBT+-personer tilbage. For slet ikke at tale om Afrika, Mellemøsten og Asien, hvor det i mange lande stadig er forbundet med enten dødsstraf eller årelange fængselsstraffe at være homoseksuel. Jeg er bekymret og naturligvis urolig. For verden, selvfølgelig, og også for os alle på lørdag. Når hadet rykker så tæt på, kan det ikke undgå at skabe en form for frygt – men det er præcis det, modstanderne ønsker.
Derfor tager jeg min gule – eller rettere regnbuefarvede – vest på og går forrest og synger højest. Jeg ved, at både arrangørerne og politiet er opmærksomme på sikkerheden, og jeg nægter at lade mig kue. På lørdag er vi alle målgruppen – alle os der tror på friheden som en menneskeret. For jeg synes, vi som moderne samfund må rumme mangfoldigheden. Og vores kunst og de af vores kolleger, der skaber den, skal kunne arbejde og leve uden frygt for deres liv og deres familier.
Kom og vær med. Lad os stå sammen med LGBT+-bevægelsen, og lad os fejre og vise verden, hvad vi kæmper for: Retten til at være dig og mig – uden at nogen skal gøres sig til herre over os.
Kategorier: LGBT+, Nyt fra forpersonen, Pride
