Lige nu har Rettighedsalliancen dagligt sager, hvor indhold med ulovligt kopierede stemmer bliver taget ned fra nettet, men det er ikke de organiserede producenter, der snyder, forklarer Maj Hagstrøm, chefjurist hos skuespillerforbundet.
Selvfølgelig så AI helt anderledes ud i 1999, end det gør i dag. Ikke desto mindre er principperne i overenskomsterne fra 1999 dem, der selv i dag beskytter dig mod digitalt misbrug af blandt andet din stemme og dit ansigt. Det forklarer Maj Hagstrøm, der er chefjurist hos Dansk Skuespillerforbund på film- og tv-området.
“Vi begyndte at støde på ønsker om digital brug af medlemmernes stemmer og billeder i slutningen af 1990’erne. Det var selvfølgelig i en helt vildt forsimplet form i forhold til det, vi ser i dag, men det var den tidlige udvikling der gjorde, at vi i overenskomsterne i 1999 for første gang tog eksplicit forbehold for AI og brug af ‘computergenereret stand-in’, som vi formulerede det dengang,” forklarer Maj Hagstrøm.
“Det er et overordnet og gennemgående princip i overenskomsterne, at du, hvis du medvirker i fx en film, er beskyttet mod, at din præstation bliver brugt til andet. Alt andet kræver en ny aftale. Den formulering har beskyttet medlemmerne i mange år – og det gør den stadig.”
Maj Hagstrøm fortæller om en tre år gammel sag, hvor en broadcaster henvendte sig for at høre, om det var ok, at stemmerne fra de medvirkende i tv-serier blev brugt til dubbing på andre sprog i forbindelse med salg af serierne til udlandet.
Næste udviklingstrin er på vej
“Det blev så ikke til noget i første omgang, fordi det, på det tidspunkt, ville have været både for dyrt og kompliceret at bruge de danske stemmer, men i takt med at priserne falder, og teknologien bliver mere tilgængelig, kommer vi helt sikkert til at støde på flere af de her forespørgsler:”
Inden for nær fremtid kommer næste udviklingstrin – nemlig muligheden for at ændre skuespillernes mimik, så mundbevægelserne passer med dubbingstemmen. Uanset om det er skuespillerens egen stemme eller en dubber.
“Vi begynder så småt at se, at teknologien er på plads til den her avancerede form for AI-versionering – det er noget, der er kommet inden for de seneste måneder. Men også det er stadig meget dyrt, så her forventer vi også, at det er noget, producenterne vil efterspørge mulighed for, når det bliver billigere. Men det kommer til at kræve en overenskomstændring i forhold til de bestemmelser, der er nu.”
Misbrug af tredjeparter
Lige nu er det det mest på stemmeområdet, Maj Hagstøm og hendes juristkolleger støder på sager om misbrug. Og der er mange:
“Der er daglige nedtagningssager via Rettighedsalliancen, og det er oftest skuespilleres
stemmer, som bliver misbrugt til indhold på sociale medier – eksempelvis videoer på TikTok. Og det går stærkt – Rettighedsalliancen fik fx en anmeldelse om misbrug i forgårs, og allerede i dag er videoen blevet fjernet.”
Ordet ‘misbrug’ er meget vigtigt at huske på. Det er nemlig typiske tredjeparter, der stjæler stemmer fra udgivet materiale og misbruger dem – og ikke de mange professionelle producenter, der går ud over de beføjelser, der er aftalt i kontrakterne eller overenskomsterne.
“Vi ser dog nogle udenlandske producenter, der gerne vil have skuespillere eller dubbere til at underskrive en aftale om indtaling til eksempelvis et navigationssystem, men hvor kontrakten er formuleret sådan, at producenten reelt får ret til fri leg med stemmen, men dem fraråder vi selvfølgelig, at medlemmerne skriver under på.”
