“Den største begrænsning sidder i dit hoved”
Min største fejl i forbindelse med mine første egenproduktioner var, at jeg satte begrænsninger for mig selv, før jeg overhovedet vidste, hvad der var muligt. På mit første ‘proof of concept’ arbejdede jeg pludselig med 40 mennesker og tænkte bagefter ‘hvordan lykkedes det os egentlig?’.
Min vigtigste erkendelse er, at den største begrænsning ofte sidder i dit eget hoved. Du må begynde, handle, spørge og turde risikere et nej. Samtidig tror jeg mere og mere på, at det betyder noget, hvordan du møder alle mennesker – ikke kun dem, du har brug for. Hvis du gør noget godt og møder mennesker med respekt, kommer overraskende meget tilbage.”
“Alle burde prøve at producere selv”
Jeg er i gang med min tredje teaterproduktion
og min fjerde kortfilm – og jeg er træt!
Men alligevel synes jeg, at alle burde prøve
at producere og gennemgå processen selv.
Det giver enorm respekt og taknemmelighed
for dem, der gør det igen og igen.
Det største problem er som regel manglen
på penge, og det betyder, at du bliver
nødt til at gøre stort set alting selv. Der
opstår konstant uforudsete detaljer, du skal
tage hånd om – og det føles til tider, som
om du aldrig bliver færdig. Men du lærer
virkelig meget om, hvordan vores branche
fungerer, og der er også noget utroligt sejt
ved selv at stå med ansvaret. Og så er der
den umådelige tilfredsstillelse ved helt
bogstaveligt at se et projekt materialisere
sig foran dig. Det er det hele værd.
“Jeg endte med at gå konkurs”
Jeg var medproducent på en stort anlagt
udendørs musicalkoncert. Vi havde ingen
startkapital, så vi lavede et interessentskab,
hvilket også betød, at vi stod med hele den
økonomiske risiko selv. Sangere, musikere,
konferencier og scene blev hyret og bestilt.
Vi nåede ovenikøbet at holde en prøve.
Men reklamebudgettet var ikke-eksisterende,
og vi solgte ikke nok billetter. Vi endte
med at aflyse koncerten, og det kunne have
været slut der, hvis ikke samtlige forbund
besluttede, at de ville prøve sagen i retten.
Det hele endte med, at jeg blev erklæret
konkurs – og måske af den grund har jeg
ikke siden kastet mig ud i selvproduktion.
“Jeg fik ikke skrevet et minutiøst manus”
‘På kanten af randen’ handlede om en
kvinde, som levede langt ude på landet
og som i sig selv også var en udkant.
Stykket var støttet af Dansk Skuespillerforbund
og blev opført i Ollerup Forsamlingshus
i 2011, desværre kom ingen fra
bestyrelsen og så det. Stykket var blevet
til via mine ideer, egne tekster, kendte
sange med pianist og improvisationer
og lagt i et fast forløb, men jeg fik ikke
minutiøst nedskrevet manus. Æv!
Jeg fik dog en fin publikumspris på Sydfyn
for at arbejde med forestillingen, men
jeg udbasunerede det ikke, for jeg var
bange for nemesis og jalousi. Min store
ærgrelse er, at jeg ikke spillede stykket
over hele landet.